|
|
|
|
||||||||||||||||||||||
|
|
Indledning Thomasine Gyllembourg (1773-1856) blev forfatter i en sen alder. Hun var ved debuten 53 år, fraskilt og gift igen, enke og mor til forfatteren Johan Ludvig Heiberg (1791-1860). Han udgav hendes første fortællinger som føljetoner i sit tidsskrift Kjøbenhavns flyvende Post (1827-37) og var til og med Thomasine Gyllembourgs sidste værk en helt central og nødvendig mellemmand mellem forfatteren og hendes publikum. Selv insisterede hun nemlig på en fuldstændig anonymitet, og det blev først efter hendes død officielt, at det var hende, som gemte sig bag pseudonymet "Forfatteren til En Hverdags-Historie". Alene på grund af sit køn var Thomasine Gyllembourg ikke forudbestemt til en beskæftigelse med pen, blæk og papir. Hun var født i en velhavende borgerfamilie i København, og kvinder med dén baggrund blev hustruer og mødre - og ikke andet. Ikke desto mindre var Thomasine Gyllembourg særdeles produktiv, da hun først var kommet i gang, og hun blev yderst populær blandt det læsende publikum i hovedstaden, hvor også størstedelen af hendes værker foregår. Litteraturhistorisk placerer forfatterskabet sig som en del af den realistiske prosa, som for alvor blev udbredt i Danmark i de første tiår af 1800-tallet i takt med at læsernes skare voksede markant. Som genre opløser prosaen poesiens strenge formkrav; hermed gøres litteraturen ikke blot mere tilgængelig, men den frisætter også en hidtil bundet kunstnerisk energi, der geninvesteres både i omhyggelig interesse for den realistiske detalje og i intens fordybelse i de fiktive figurers indre liv. Thomasine Gyllembourg, som selv var vokset op med lyrikken og med en strøm af oversat skrækromantisk populærlitteratur, greb denne nye mulighed for samtidig at beskrive det simple og det sublime og med den realistiske prosafortælling som medie fik hun tag i et stort publikum. Genren er samtidig forløber for den egentlige realistiske roman, der for alvor vinder udbredelse med det moderne gennembrud i den sidste halvdel af 1800-tallet. Thomasine Gyllembourgs liv formede sig ikke blot i kraft af forfatterskabet utraditionelt, men også i sit levede liv traf hun nogle valg, som satte hende uden for datidens normer og forventninger til en kvinde. Hendes første mand, P.A. Heiberg (1758-1841), blev i 1799 landsforvist på grund af sine samfundskritiske skrifter, og efter at have levet adskilt fra ham i mere end et år, bad hustruen om skilsmisse, da hun gennem længere tid havde været engageret i et kærlighedsforhold med parrets fælles ven Carl Fredrik Gyllembourg-Ehrensvärd (1767-1815). P.A. Heiberg ydede stærk modstand mod skilsmissen, men måtte til sidst give sig, hvorefter de hemmeligt elskende kunne gifte sig. Alle samtidige kilder - først og fremmest svigerdatteren, Johanne Luise Heiberg (1812-90) - beskriver Thomasine Gyllembourg som en stor personlighed, der med en særlig kombination af ynde og fasthed påvirkede sine omgivelser: Medens hun vandrede her paa Jorden, var hun inden Privatlivets snævre Grændser kun kjendt af Faa, men inden disse Grændser elskedes hun af alle dem, der havde Øie og Aand til at opfatte denne fine, eiendommelige Qvindenatur, sammensat af saa mærkelige, hinanden modsatte Elementer, paa een Gang saa bevidst og saa ubevidst, saa blød og saa skarp, saa tidlig prøvet og dog saa uerfaren, saa klog og saa naiv, saa from og saa verdslig ( SS I 6). Denne sammensatte kvinde vidste, hvad der var smukt, og hvad der var dannet, og hun vidste, hvorledes hun skulle få sin omverden til at opføre sig derefter. Og hvad hun således repræsenterede i sin nærmeste kreds, søgte hun også at udbrede blandt et større publikum. Hendes værker har et klart dannelsesbudskab, og det blev hørt. Da de udkom i en stabil strøm fra 1827 til 1845, skrev de sig ind i et samfund i et vældigt opbrud, og de udpegede med stor sikkerhed, efter hvilke normer og retningslinjer et rigtigt menneske skulle leve. Men forfatterskabet kom ikke uden om en beskrivelse af de faldgruber, fristelser og forførelser, et menneske møder, og det var måske lige så meget denne til tider overspændte færd ind i farefuldt land, der fascinerede Thomasine Gyllembourgs læsere. |
|
||||||||||||||||||||||
|
|
|
|||||||||||||||||||||||