Ingemanns produktive liv strækker sig over mere end 50 år. Han blev født i året for den store franske revolution, men i et fredeligt hjørne af et enevældigt kongedømme. Som purung oplevede han bombardementet af København i 1807, hvor krigens rædsler, men også det nationale sammenhold gjorde uudsletteligt indtryk på ham. Tilværelsens ekstremer præger hans ungdomsdigtning, der lægger sig tæt op ad den tyske universalromantik. Den langvarige Italiensrejse 1818-19 åbnede hans øjne for de kunstneriske muligheder i skildringen af det jævne, jordbundne hverdagsliv, og omkring 1820 nærmede han sig den poetiske realisme, uden dog at fornægte det overnaturlige, universelle perspektiv, der for hele livet gjorde ham til ægte romantiker. Som sit bidrag til genrejsningen af Danmark efter Napoleonskrigenes amputering af riget skrev han fra midten af 1820'erne en række nationalromantiske værker. De kom til afgørende at præge den danske selvforståelse, og skønt Ingemann ikke sympatiserede med tidens demokratiske strømninger, blev især de historiske romaner et centralt led i folkets åndelige mobilisering op til og under Treårskrigen 1848-50. Nationens religiøse følelse påvirkede han lige så grundlæggende med sine salmer, især morgen- og aftensangene. Mæt af dage døde han som hele Danmarks feterede yndlingsdigter, lykkeligt forskånet for at opleve 1864.

Ingemann var umådelig produktiv, og han arbejdede med et bredt spektrum af genrer. Over 50 selvstændige værker udgav han, adskillige i flere bind (jf. bibliografien). Allerede i 1843 begyndte hans Samlede Skrifter (forkortet SS) at udkomme, og han redigerede dem selv. Hver eneste tekst gennemgik han samvittighedsfuldt, også ved yderligere genoptryk, og især ungdomsskrifterne blev udsat for gennemgribende ændringer. Fra midten af 1840'erne udkom de nye værker både særskilt og som dele af SS (jf. Henrik Andersson, Flemming Conrad, Per Dahl og Jørgen Hunosøe: Udgivelse af danske litterære tekster efter 1800, 1996, s. 26-29).

Digterens stadige revisionsarbejde betyder, at valget af tekstgrundlag er afgørende vigtigt. Desværre er de tidlige værker endnu ikke blevet udgivet tilfredsstillende, men må benyttes i førsteudgaverne; et enkelt af dem findes her i digital faksimile, nemlig Procne fra 1813 (forkortet P), der bl.a. indeholder "Varners pöetiske Vandringer" (s. 65-286) og dramaet "Turnus" (s. 287-450). Skannet foreligger her Fjorten Eventyr og Fortællinger (forkortet EF) og Valdemar Seier (forkortet VS), der begge gengiver førstetrykkenes tekst, samt Levnetsbog I-II og Tilbageblik paa mit Liv og min Forfatter-Periode fra 1811-1837 (forkortet LT), som er en udgave af Ingemanns egenhændige manuskripter. Derudover findes digitale faksimiler af en række værker i senere optryk: Erik Menveds Barndom, Kong Erik og de Fredløse, Prins Otto af Danmark og hans Samtid, Holger Danske (forkortet HD), Morgen og Aftensange (forkortet MA) og Landsbybørnene (forkortet L).