menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Forfatterportræt
ved Jens Kr. Andersen

Indledning
Biografi
Forfatterskabet
Modtagelse
Forfatterskabets efterliv
Tekstoplysninger
Bibliografi

Forfatterportrættet som PDF

Forside Ludvig Holberg
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

Indledning

Generel karakteristik og placering

Holberg er blevet kaldt "den danske litteraturs fader". Og, som det synes, med en ikke ringe ret. Ikke sådan at forstå, at vi før ham savnede litteratur på dansk (vi har fx folkeviser, skoledramatik, satire- og salmedigtning), men nok sådan, at Holberg grundlægger den moderne og i dag umiddelbart tilgængelige litteratur ved at levere de tidligste "klassiske" exempler på en række litterære genrer. Det gælder først og fremmest hans komedier, men også inden for det komiske (parodiske) heltedigt (epos), den fantastiske rejseroman ("science fiction") og essayet indtager Holberg en stilling som pionér. Kun med hensyn til hans epigrammer, ca. 1000 korte, pointerede digte på latin, ser vi ham afslutte en litterær tradition på dansk grund.

Hertil kommer en meget omfattende faglitterær - man kunne sige: populærvidenskabelig - produktion, der spænder over så forskellige områder som historie, filosofi, teologi, jura, økonomi og naturvidenskab. Holbergs Samlede Skrifter fylder 18 store bind.

Idéhistorisk repræsenterer Holberg oplysningstiden. Hans tænkning er fornuftbaseret, rationel; han argumenterer med en common sense, der har sin rod i dagliglivets erfaringer, snarere end han udvikler problemerne systematisk-deduktivt; rent intellektuelle konstruktioner var ham bestandig imod. Og hans erklærede hensigt med sin forfattervirksomhed var netop at sprede oplysning til gavn for almenheden og til nytte for samfundet.

Litteraturhistorisk repræsenterer Holberg klassicismen. Det indebærer, at han opererer med en klar og skarp grænse de litterære genrer imellem, således at det fx bliver historisk ukorrekt at opfatte hans komedier som helt eller delvis "tragiske". Og det indebærer, at han ingenlunde gik af vejen for at imitere litterære forbilleder, både antikke og de nyere, der selv står på klassisk grund. Det gælder for komedierne: Plautus (ca. 254-184 f.v.t.), Terents (195-159 f.v.t.) og Molière (1622-73), for Peder Paars: Vergil (70-19 f.v.t.) og Boileau (1636-1711), for satirerne: Horats (65-8 f.v.t.), Juvenal (ca. 70-128) og Boileau (1636-1711), for Metamorphosis: Ovid (43 f.v.t. - 18 e.v.t.), for epigrammerne: Martial (ca. 40-104) og Owen (ca. 1563-1622), for Niels Klim: Swift (1667-1745), for essayene (Moralske Tanker + Epistler): Seneca (ca. 4 f.v.t. - 65 e.v.t.), Cicero (106-43 f.v.t.) og Montaigne (1533-92), for fablerne: Phædrus (1. årh.) og La Fontaine (1621-95).

Politisk var Holberg udtalt absolutist, en svoren og konsekvent tilhænger af den enevældige forfatningsform, der havde rådet i Danmark siden 1660. Denne i Holbergs tid konservative, men netop ikke reaktionære holdning gennemtrænger direkte og indirekte forfatterskabet (fx i form af komediernes anti-aristokratisme). Alliancen mellem kongemagt og borgerskab (tredjestand) var for Holberg det ideelle grundlag for et stabilt samfund.

 

1684 Født i Bergen, Norge
1754 Død i København
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345