Phantasterne lader sig - foruden i originaludgaven fra 1857 (på titelbladet: 1858) - studere i tre, principielt forskellige udgaver: Carl Roos' fra 1925, Hans Hertels fra 1970 og Jens Kr. Andersens fra 1986/1993, om hvilke i afsnit V ovenf. Med hensyn til Sandhed med Modification er den tidligste offentliggørelse, fra 1890, der antagelig foretoges under Vald. Vedels auspicier, og som er omtalt i afsnit IV ovenf., kun fragmentarisk. Den fulde text, der som anført selv er en torso, foreligger i hele to brugelige udgaver: Carl Dumreichers fra 1954 og Hans Hertels fra 1968.

Schacks humoristiske fortælling "Privatkomedien" findes kun udgivet som tillæg til Phantasterne i Jens Kr. Andersens udg. for DSL i serien Danske Klassikere, 1986/1993, p. 269-80.

Af Schacks øvrige, ikke-litterære, skrifter foreligger en del udgivet. Det drejer sig om politiske artikler og (dele af) pjecer, der anførtes i afsnit II ovenf., breve og optegnelser. Et indtryk af denne del af forfatterskabet opnås ved at konsultere: Hans Hertel (udg.): Omkring Phantasterne, 1969; John Chr. Jørgensen: Dansk Realisme 1820-1975, 1977, p. 40ff; Jørgen Mathiassen: Hans Egede Schack som jurist og politiker, 1978, p. 157ff. Pjecerne og ugebladet 1848 er aldrig blevet (gen)udgivet i deres helhed, men findes alle på Det kgl. Bibliotek, Kbh. Bibliografiske fortegnelser over det samlede forfatterskab findes i: Jens Kr. Andersen: Feudalistisk fantasteri og liberalistisk virkelighed. En historisk analyse af H.E. Schacks Phantasterne, 1978, p. 352-56 og Jørgen Mathiassen: Hans Egede Schack som jurist og politiker, 1978, pp. 24f, 281f, jvf. desuden Jens Kr. Andersens opdatering af trykte Schackiana i: Danske Studier 1980, p. 167 (led i hans anm. af J. Mathiassens bog).

En lang række behandlinger af Schacks hovedværk er genoptrykt i Hans Hertel (udg.): Omkring Phantasterne, 1969, der foruden udgiverens nyskrevne indledning bringer fx både Vald. Vedels introduktion fra 1890, omtalt i afsnit IV ovenf., og Carl Roos' indledning til 1925-udgaven, en indflydelsesrig fortolkning, der i nogen grad skæmmes dels af den sadomasochistiske opfattelse af hovedpersonen, dels af den idealistisk funderede afvisning af romanens budskab (kendt fra modtagelseskritikken, jvf. afsnit III, 1.d ovenf.) tillige med en lang række samtidige reaktioner og senere behandlinger. Blandt sådanne - i og uden for Omkring Phantasterne - tør fremhæves artikler af Aage Henriksen (Kritik 5, 1968, p. 5-17 og Henriksen m.fl. (udg.): Den erindrende Faun, 1968, p. 11-23), Søren Schou (Gerlach-Nielsen m.fl. (udg.): Romanproblemer. Festskrift til Hans Sørensen, 1968, p. 205-23) og Klaus P. Mortensen (Meddelelser fra Dansklærerforeningen 3, 1973, p. 262-68), der alle anlægger et positivt syn på Phantasternes status som dannelsesroman, samt Jens Kr. Andersens udførlige monografi Feudalistisk fantasteri og liberalistisk virkelighed. En historisk analyse af H.E. Schacks Phantasterne, 1978, der med hensyn til spørgsmålet om Phantasterne som dannelsesroman forfægter det modsatte - negative - standpunkt, og til hvis forudsætninger hører Peter Ilsøes stadig gyldige undersøgelse af "Litterære Forudsætninger for Schacks "Phantasterne" med særligt Henblik paa Parodierne" (Norrild m.fl. (udg.): Festskrift til Vilhelm Andersen, 1934, p. 182-202).

Inden for den seneste tid er der fremkommet to originale bidrag til Phantasternes tolkning, af Erik M. Christensen ( "Den geniale Schack og Phantasterne (1857)" i: Danske Studier 1993, p.28-39), der anfægter hovedpersonens og jeg-fortællerens pålidelighed, ja hans mentale tilregnelighed, og af Fr. Tygstrup ("En usamtidig dannelsesroman. Hans Egede Schack: Phantasterne" i: Læsninger i dansk litteratur, red. Af Povl Schmidt m.fl. II : 1820-1900, Odense 2001, p. 184-97), der anskuer romanens "utopiske visioner" som på én gang forfægtet og benægtet - i en fundamental, ironisk tvetydighed.