menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Forfatterportræt
ved Johan de Mylius

Indledning
Biografi
Forfatterskabet
Tekstoplysninger
Bibliografi

Om portrættøren

Forfatterportrættet som PDF

Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

Bibliografi

Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi

Litteraturen om H.C. Andersen

Litteraturen om H.C. Andersen er meget omfattende. En total oversigt primært over den danske sekundærlitteratur (der løbende opdateres i tidsskriftet Anderseniana) er udarbejdet af Aage Jørgensen: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968 (Aarhus 1970) samt H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994 (Odense 1995), begge tilgængelige under sub-sitet "Bibliografier" på H.C. Andersen-Centrets hjemmeside

Generelt kan det siges om Andersen-litteraturen, at den altovervejende har været biografisk (og i nogen grad filologisk) orienteret, mens de litterære studier over forfatterskabet fylder langt mindre i landskabet. Store dele af forfatterskabet er slet ikke behandlet. Det gælder det meste af dramatikken, Ahasverus, digtene og flertallet af rejsebøgerne. Om romanerne findes der kun en enkelt samlet fremstilling, Johan de Mylius' disputats fra 1981, Myte og roman, men dog flere mindre enkeltstudier fra 1960'erne og frem. Selv om enkelte af eventyrene (f.eks. "Den lille Havfrue" , "Sneedronningen" og "Skyggen") har været analyseret ofte og ud fra mange forskellige metoder og synsvinkler, så er langt flertallet af eventyrene og historierne aldrig blevet genstand for grundigere analyser - om overhovedet for analyser. Det er betegnende, at det eneste større værk, der indgående behandler eventyrkorpusset, og som kan siges at have status af grundbog i Andersens eventyr, er Paul V. Rubows H.C. Andersens Eventyr. Forhistorien - Idé og Form - Sprog og Stil fra 1927 (med senere udgaver og optryk).

Nogle standardværker

(en kommenteret oversigt, der samtidig demonstrerer de vigtigste trin af Andersen-receptionen; for enkeltartiklers vedkommende henvises til Aage Jørgensens bibliografier)

Søren Kierkegaard: Af en endnu Levendes Papirer (1838). En kritik af Kun en Spillemand og af Andersen som romanforfatter i det hele taget. Har haft indflydelse på synet på Andersen helt op til nutiden med sin grundpåstand om, at Andersen ikke havde nogen livsanskuelse, ikke duede sim romanforfatter og ikke var i stand til at adskille sin privatperson fra sit litterære værk.

Georg Brandes: "Andersens Eventyr" (opr. trykt som artikelserie over tre numre af Illustreret Tidende 1869, senest genoptrykt i Elias Bredsdorff: H.C. Andersen og Georg Brandes 1994). Brandes har her karakteriseret Andersens fortællekunst og stil i eventyrene så indlevet, at alle senere behandlinger mere eller mindre er et ekko heraf.

Edvard Collin: H.C. Andersen og det Collinske Huus 1882. En fremlæggelse af dokumenter omkring H.C. Andersen til supplement og korrektion af Mit Livs Eventyr. Men med en opsummerende karakteristik af Andersen, der i sin overvejende negativitet fremkaldte heftig debat mange år frem, og som har været inspirationskilde for megen senere negativ vurdering af mennesket Andersen.

Hans Brix: H.C. Andersens Eventyr, 1907. Den første disputats om Andersen skrevet af den senere professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet. Brix er den eneste professor, der har disputeret på Andersen (hvad der siger en del om Andersen-emnets forskningsmæssige profil!). Som lærer ved Giersings Realskole i Odense var han den, der tog initiativ til det nuværende Andersen-museum og fik skaffet dets grundsamling til veje. Disputatsen er overvejende biografisk orienteret.

Paul V. Rubow: H.C. Andersens Eventyr. Forhistorien - Idé og Form - Sprog og Stil 1927 (med senere udgaver og optryk). Rubow, der en kort overgang var professor i dansk ved KU, men hurtigt skiftede over til et professorat i sammenlignende litteratur, er i sin tilgang til Andersen en genredyrker af klassisk skoling og lidt af en heibergsk formalist. Hans bog er stadig (!) standardværket om eventyrene, men er skrevet længe før tekstfortolkninger og analyser kom på mode. Eventyrene optræder derfor som eksempelmateriale for overordnede synspunkter.

Gustav Hetsch: H.C. Andersen og Musiken, 1930. En fyldigt dokumenteret fremstilling af Andersens forhold til tidens komponister. Man skal dog være opmærksom på, at f.eks. dagbogsmateriale kun i meget begrænset omfang har været tilgængeligt for Hetsch.

Tage Høeg: H.C. Andersens Ungdom, 1934. En helt grundlæggende redegørelse for Andersens ungdomsår og sider af forfatterskabet frem til og med Agnete og Havmanden.

Fredrik Böök: H.C. Andersen. En levnadsteckning, Stockholm 1938 (dansk 1939 og op til 1990 på flere andre sprog). En aldeles fremragende ræsonneret biografi.

Helge Topsøe-Jensen: Mit eget Eventyr uden Digtning. En Studie over H.C. Andersen som Selvbiograf, disputats 1940 (blev antaget som disputats, men på grund af besættelsen aldrig forsvaret). Den senere førstebibliotekar på Københavns Universitetsbibliotek har her og i den med arbejdsløshedsstøtte (!) udarbejdede Omkring Levnedsbogen (1943) skabt grundlaget for sikker viden om Andersen. Hans meget omfattende filologisk-biografiske arbejde gennem et langt liv har resulteret i mammutudgivelser af breve, dagbøger og selvbiografier med et væld af nyttige noter. Hans ekspertise på Andersen-området er aldrig senere overgået, men har til gengæld også været med til lang tid frem at cementere billedet af Andersen-forskning som et noget støvet og ufremkommeligt biblioteksanliggende.

Bo Grønbech: H.C. Andersens Eventyrverden, disputats 1945. En på mange måder inspirerende og utraditionel bog, der søger - på faderen, Vilhelm Grønbechs vis - bag om bogstaven ind til det liv, som besjæler Andersens eventyrunivers. Igen er det derfor sådan som hos Rubow (hvis formalisme Grønbech ellers distancerer sig fra), at teksterne ikke behandles som tekster, men som eksempelmateriale på overordnede linieføringer og synspunkter.

H.G. Olrik: Hans Christian Andersen. Undersøgelser og Kronikker 1925-1944, 1945. Amatørforskeren Olrik har leveret grundlaget for vores viden om Andersens familieforhold og tidlige år.

Cai M. Woel: H.C. Andersens Liv og Digtning I-IV 1953. Forlæggeren og forfatteren Cai M. Woel gør sig ikke til af at være forsker, men har trods det folkelige sigte skrevet en meget givende og informationsrig levnedsskildring, hvori Andersens produktion også finder fyldig omtale. En rigtig god biografi.

Elias Bredsdorff: H.C. Andersen og England. 1954. Det første og hidtil største bidrag til det forskningsfelt, der nu kaldes receptionsstudier.

Villy Sørensen: essayet "Digter og filosof" (om Kierkegaard og Andersen) i Digtere og dæmoner 1959. Dette essay samt Sørensens behandling af Andersens romaner i Hverken-eller 1961 blev skelsættende for Andersen-forskningen. Al senere litterær universitetsbeskæftigelse med Andersen står i gæld til Villy Sørensens fokusering på det moderne og splittede hos Andersen. En moderat freudianisme gør sig gældende i Sørensens betragtninger over de splittede Andersen, som i følge Sørensen tidligt (især i "Skyggen") registrerede modernitetens krisetegn.

Eigil Nyborg: Den indre linie i H.C. Andersens eventyr, 1962. Som jungiansk psykolog tolker Nyborg Andersens eventyr som et materiale på lige fod med folkeeventyrene. Han ser derfor ikke på teksterne som tekster (litterært), men som drømmemateriale, der siger noget om identitetsdannelsen og i sidste ende leder ned til det kollektive ubevidste. En polemik herom udspandt sig i de første numre af tidsskriftet Kritik mellem Eigil Nyborg og Søren Baggesen.

Niels Kofoed: Studier i H.C. Andersens fortællekunst, disputats 1967. Bogen tager fat på mange aspekter af Andersens kunst, såsom motivers vandring, sprog og stil m.m. Kofoeds hensigt er her som i flere senere Andersen-studier at se Andersen i en større europæisk litterær sammenhæng

Keld Heltoft: H.C. Andersens billedkunst, 1969. Den første samlede fremstilling (og gengivelse) af Andersens tegninger, papirklip og collager med en kraftig opvurdering af denne side af Andersens kreative udfoldelse.

Erik Dal: Udenlandske H.C. Andersen-illustrationer. 100 billeder fra 1838 til 1968, 1969. Sammen med sammes bog Danske H.C. Andersen-illustrationer 1835-1975, 1975, er dette grundlaget for ethvert studium af eventyrillustrationerne.

Peer E. Sørensen: H.C. Andersen & Herskabet. Studier i borgerlig krisebevidsthed, Grenå 1972. En nymarxistisk (Habermas), strukturalistisk, nyfreudiansk studie over Andersens eventyr (og over Fodreise), som deler teksterne op i de moderne, nihilistisk-splittede og de lammefromme, der gør knæfald for den borgerlige kultur.

Elias Bredsdorff: Hans Christian Andersen. The Story of His Life and Work, London 1975 (og senere udgaver på flere sprog inklusive dansk). Denne meget velskrevne og underholdende biografi har længe været standardværket om Andersen. Den har dog det minus ved sig, at den ikke integrerer liv og værk, men behandler "works" separat og endda i overvejende refererende form. Desuden er den snævert fokuseret på det biografiske og sætter ikke Andersen i forbindelse med hans tid, hverken historisk eller kulturelt.

Ulrich Horst Petersen: i H.C. Andersens verden, 1977. Selv om den ministerielle jurist Horst Petersen går essayistisk til værks og ikke prætenderer at levere forskning, er hans lille bog med dens eksistential-psykologiske analyser en fremragende vejviser ind i Andersens univers, en af de bedste vejledninger til læsning af Andersens eventyr.

Klaus P. Mortensen: Svanen og Skyggen - historien om unge Andersen (1989). Med inspiration fra Aage Henriksen-skolen ved Københavns Universitet (en Goethe- og Rudolf Steiner-orienteret gruppering i litteraturstudiet på dansk, som ellers ikke yndede Andersen) fortæller Klaus P. Mortensen her om konflikten mellem kærlighed og kunstnereksistens op til og med Andersens forelskelse i Riborg Voigt.

Johan de Mylius: Myte og roman. H.C. Andersens romaner mellem romantik og realisme. En traditionshistorisk undersøgelse, disputats 1981. Den første og eneste større samlede behandling af romanerne. Såvel traditionshistorie-begrebet som myte-aspektet senere videreført i andre af sammes studier over Andersen.

Jens Jørgensen: H.C. Andersen - En sand myte. Aarhus 1987. Den daværende rektor ved Slagelse Gymnasium, fremlægger her en teori, som han har overtaget fra et uudgivet manuskript af Inger Mengel-Christensen, gående ud på, at Andersen skulle være illegitim søn af prins Christian Frederik, den senere konge, Chr. VIII. Moderen skulle være en fynsk komtesse, Elise Ahlefeldt-Laurvig. Ikke nok med det, men Andersen skulle også have vidst det og dermed bevidst have forfalsket eller "digtet" sit livs myte. Både teorien som sådan og argumentationen for den er blevet gennemhullet fra mange sider, men påkalder sig fortsat bred folkelig interesse.

Ivy York Möller-Christensen: Den gyldne trekant. H.C. Andersens gennembrud i Tyskland 1831-1850 - med tilhørende bibliografi, Odense 1992. Den første studie over Andersen-receptionen i Tyskland. Den afsluttende bibliografi over Andersen-udgivelser og -tryk samt anmeldelser i Tyskland i det angivne tidsrum er unik inden for den endnu ikke meget omfattende receptionshistoriske beskæftigelse med Andersen.

Johan de Mylius, Aage Jørgensen og Viggo Hjørnager Pedersen: Andersen og Verden/ Andersen and the World. Odense 1993. Indlæggene fra den første internationale H.C. Andersen-konference ved Odense Universitet 1991 (H.C. Andersen-Centret).

Heinrich Detering: ""Geistige Amphibien" - Hans Christian Andersen" i Das offene Geheimnis. Zur literarischen Produktivität eines Tabus von Winckelmann bis zu Thomas Mann, Göttingen 1994. En videreudvikling af teorien om Andersens homoseksualitet over i en drøftelse af den litterære maskering af det tabubelagte forhold.

Johan de Mylius: 'Hr. Digter Andersen'. Liv, digtning, meninger, 1995 (på tysk 1999, Insel Verlag, Frankfurt, under titlen: Hans Christian Andersen. Märchen, Geschichten, Briefe). En bog både af og om Andersen struktureret over fire hovedtemaer.

Tove Barfoed Møller: Teaterdigteren H.C. Andersen og "Meer end Perler og Guld". En dramaturgisk-musikalsk undersøgelse, Odense 1995. I denne disputats, forsvaret ved Aarhus Universitet, har den pensionerede gymnasielektor Tove Barfoed Møller som den første overhovedet bedrevet dyberegående forskning i Andersens teaterproduktion, specielt her hans eventyr-spil på Casino.

Sven Hakon Rossel (ed.): Hans Christian Andersen: Danish Writer and Citizen of the World, Amsterdam 1996. Rossel har her udgivet en række til lejligheden nyskrevne artikler af forskellige Andersen-forskere, der introducerer vigtige aspekter af forfatterskabet.

Johan de Mylius: H.C. Andersens liv. Dag for dag, 1998. Revideret og udvidet udgave af sammes H.C. Andersen - liv og værk. En tidstavle 1805-1875, 1993. I den reviderede udgave, men med titlen "Liv og værk" også tilgængelig elektronisk på http://www.andersen.sdu.dk

Allison Prince: Hans Christian Andersen. The Fan Dancer. London 1998. En biografi, hvis hovedsigte er at fremstille Andersen som homoseksuel forfatter. Som sidetema inddrages Jens Jørgensens teori om Andersen som illegitim søn af prins Christian Frederik, den senre kong Chr. VIII.

Johan de Mylius, Aage Jørgensen og Viggo Hjørnager Pedersen: Hans Christian Andersen. A Poet in Time, Odense 1999. Indlæggene fra den anden internationale H.C. Andersen-konference ved Odense Universitet (H.C. Andersen-Centret) 1996. Sammen med Rossels artikelsamling udgør denne og den foregående konference-bog de eneste større internationale forskningsressourcer vedrørende H.C. Andersen.

Jackie Wullschlager: Hans Christian Andersen. The Life of a Storyteller, London 2000. Den litterære medarbejder ved Financial Times har skrevet en omfattende og aldeles glimrende Andersen-biografi, der integrerer liv og værk og i modsætning til flertallet af tidligere Andersen-biografier sætter Andersen ind i en kulturel og historisk sammenhæng. Naturligvis med megen fokus på Andersen og England og Andersens betydning for engelsk litteratur. Navnlig på det sidste område har bogen en del nyt at byde på. Som biografi gør den dog vel rigeligt ud af at læse Andersens værker som udsagn om hans kærlighedsforviklinger, ligesom den tager meget håndfast på Andersens mulige homoseksuelle tilbøjeligheder og gør hans historie til en homoseksuel forfatters kvalfulde kærlighedshistorie (med diverse kvindelige skalkeskjul eller "misforståelser").

Nogle Andersen-udgaver

Bibliografi

Den grundlæggende bibliografi over danske Andersen-udgaver og tryk frem til forfatterens død er

Birger Frank Nielsen: H.C. Andersen Bibliografi. Digterens danske Værker 1822-1875, 1942. Elektronisk tilgængelig på http://www.andersen.sdu.dk

Tyske udgaver frem til 1850 er registreret i Ivy York Möller-Christensen: Den gyldne trekant. H.C. Andersens gennembrud i Tyskland 1831-1850 - med tilhørende bibliografi, Odense 1992.

Udgaver på en række andre europæiske sprog (minus engelsk!) er registreret i en række hefter, 11 i alt, udgivet af Det kgl. Bibliotek 1966-1978 under fællestitlen Bidrag til H.C. Andersens bibliografi. Registreringerne bygger i hovedsagen på KBs egne samlinger.

De tidlige engelske udgaver er omtalt, men ikke systematisk registreret i Elias Bredsdorff: H.C. Andersen og England. 1954.

Harald Åstrøm: H.C. Andersens genombrott i Sverige. Översättningarna och kritiken 1828-1852, uden forlagsangivelse, men trykt i Odense 1972, hører hjemme under receptionsforskningen, men anføres her som supplement til KB-seriens bd. 1.

Samlede udgaver

Gesammelte Werke, Leipzig 1847 ff.

Samlede Skrifter, 1853 ff. I alt med supplement 33 bind. Efter planen skulle udgaven afsluttes med bd. 22 (bindene 21 og 22 er Mit Livs Eventyr, som her afslutter udgaven, mens selvbiografien indledte den tyske udgave). Den blev dog løbende suppleret op til et bd. 33. Udgaven er oprindeligt forestået af Andersen selv og er på ingen måde komplet.

Samlede Skrifter, 1875-1880, 2. udgave i 15 bind. For digtenes og eventyrenes vedkommende udvidet i forhold til 1.-udgaven, men stadigvæk langt fra komplet.

Breve til og fra H.C. Andersen, henh. 1 og 2 bind, udgivet 1877-78 af Andersens venner C.St.A. Bille og Nikolaj Bøgh (udgaven omtales altid som Bille & Bøgh). Collin-brevene er her sparsomt repræsenteret, da udgiverne vidste, at Edvard Collin var i gang med at udarbejde sin store bog (1882). Brevene er ofte gengivet med udeladelser, men samlingen har stadig sin store værdi ved at være den eneste tværgående Andersen-brevudgave. Den rummer desuden breve, der ikke er gengivet andetsteds senere og for nogles vedkommende endda i mellemtiden er forsvundne.

Samlede digte udgivet af Johan de Mylius, 2000. I modsætning til digtbindene i de to udgaver af Samlede Skrifter består hovedparten af denne udgave af genoptryk af Andersens oprindelige digtsamlinger. Gengivet med moderniseret retskrivning.

Vigtigste videnskabelige udgaver

Romaner og Rejseskildringer, I-VII, 1943-1944, diverse udgivere, hovedredaktion H. Topsøe-Jensen. Ikke komplet. Teksterne er optrykt efter Samlede Skrifter og forsynet med indledninger og noter.

Danske Klassikere - i denne serie, som forestås af DSL, er siden 1986 udgivet samtlige Andersens romaner samt Fodreise og Skyggebilleder (der ikke var med i R & R 1943-44). Serien forventes at foreligge komplet med samtlige romaner og rejseskildringer inden 2005. Teksterne er optrykt efter førstetrykkene og forsynet med efterskrifter og kommentarer ved diverse udgivere.

H.C. Andersens Eventyr. Kritisk udgivet efter de originale Eventyrhæfter ved Erik Dal, i alt 7 bind, hvoraf tekstbindene I-V udkom 1963-67, mens et bind med supplerende tekster og redegørelse for varianter m.m. plus et stort kommentarbind (ved Flemming Hovmann) udkom 1990.

H.C. Andersens Dagbøger, I-XII, 1971-76. DSL. De to sidste bind er registerbind med summariske realoplysninger. Udgaven rummer tidstavler og slægtstavler, men er i øvrigt ukommenteret. Udgivet af Kirsten Vang Lauridsen, Tue Gad og Kirsten Weber, hovedredaktion Kåre Olsen og H. Topsøe-Jensen.

H.C. Andersens Almanakker, DSL 1990, udg. af Kirsten Vang Lauridsen og Kirsten Weber. Med registre, men ukommenteret.

H.C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin I-VI, DSL 1933-37. De to sidste bind er henh. kommentarbind og registerbind. Udg. af C. Behrend og H. Topsøe-Jensen.

H.C. Andersen. Brevveksling med Jonas Collin den Ældre og andre Medlemmer af det Collinske Hus I-III, DSL 1945-48 (bd. III rummende kommentar, efterskrift og registre). Udg. af H. Topsøe-Jensen.

H.C. Andersens Brevveksling med Henriette Hanck, udgivet af Svend Larsen i 6 årgange af Anderseniana 1941-46. Med registre.

H.C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling I-III (bd. III med kommentar og registre), Odense 1959.

H.C. Andersens brevveksling med Lucie og B.S. Ingemann I-III, 1997. Udgivet m. indledn. og kommentarer af Kirsten Dreyer. (Brevene tidligere citeret og refereret i Niels Kofoed: H.C. Andersen og B.S. Ingemann. Et livsvarigt venskab, 1992).

Mein edler, theurer Großherzog!. Briefwechsel zwischen Hans Christian Andersen und Großherzog Carl Alexander von Sachsen-Weimar-Eisenach, Göttingen 1998, udg. af Ivy York Möller-Christensen og Ernst Möller-Christensen.

 

1805 Født i Odense
1822 Udg. Ungdoms-Forsøg af William Christian Walter
1828 Studentereksamen (Kbh.)
1829 Examen philologicum et philosophicum
1829 Egentlig debut (på eget forlag) med Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager.
1829 Debut som dramatiker på Det kgl. Teater med Kjærlighed paa Nicolai Taarn eller Hvad siger Parterret
1830 Første trykte prosaeventyr "Dødningen" i Digte
1835 Første samling Eventyr, fortalte for Børn
1835 Første roman Improvisatoren (da. og ty.).
1847 ff. Gesammelte Werke udg. Leipzig 1847 ff.,
1853 ff. Samlede Skrifter (1. udg.)
1875 Død i København
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345