menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 105

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

Fodreise 53). - 10-11 den havde Frøken-Blod ... omgaaes med Mennesker] sml. Fodreise, den lærde mand i dødens omnibus, som ræsonnerer over lopperne: »de besidde Aand og Smag, i det de helst dvæle hos det smukke Kjøn. Men hvad vinde de ved deres Vedholdenhed og Kjærlighed? kun Forfølgelse og Død« (92). - 14 havde ... Skik paa sig] havde gode manerer, levemåde. - 16 gammel Familie i ... Ægypten] jvf. 2. Mos. 10.1-20, græshoppeplagen Gud sender over Ægypten for at blødgøre Faraos hjerte. - 18 Herrebladene] billedkortene dvs. konge, dame og knægt.

92.6-7 man kunde see ... en stræng Vinter] iflg. folketroen blev vinteren mild, hvis gåsens brystben var hvidt, og hård, hvis det var brunt. - 24 falde paa] falde en ind, finde på. - 25 har Been i Panden] ben i næsen; vilje og god forstand. Her tillige ordspil på at springgåsen som helhed er af ben. - 28 Gaaserad] benrad; A.s eget udtryk m. ordspil på at springgåsen i virkeligheden kun er ben. - 29-30 der skal ... Krop til] sml. Santas kritik af Annunziata i Imp (174).

Hyrdinden og Skorsteensfeieren

Hyrdinden og Skorsteensfeieren blev trykt første gang i NE 3-45, der udkom 7.4.1845.

Iflg. Alm blev eventyret skrevet 13.3.1845: »Ild i Røret paa min Kakkelovn. Hyrdinden og Skorsteensfeieren.« Udover denne impuls kendes intet til den personlige baggrund for eventyrets tilblivelse, idet Brix' påstand (163), at eventyret skulle være inspireret af A.s unge venner, Jonna Drewsen og Henrik Stampes kærlighedshistorie, som A var levende interesseret i, overbevisende er afvist af Stampe 116.

Arbejdet med eventyret varede ved lige til korrekturen, hvor han bl.a. endelig nåede frem til den imposante titel på figuren på det gamle skab: »Gjedebukkebeens-Overogundergeneralkrigskommandeersergeant«. Af den bevarede kladde (trykt i Buket 111-115), som er meget anderledes end den endelige version, ses tydeligt at eventyrets egentlige inspiration er af litterær karakter, nemlig E.T.A.Hoffmanns Nussknacker und Mausekönig, hvor Nussknacker beder Marie følge sig efter at musekongen er overvundet. De klatrer da op ad og ind i et udskårent skab, hvor de kryber op igennem et ærme i faderens pels, og herfra kommer de ind i Slaraffenland, som Marie rives bort fra, da hun vågner.

93.11-12 Gjeddebukkebeens- Overogundergeneralkrigskommandeersergeant]

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345