Københavns magistrat af 36 borgerrepræsentanter. - 13 en af Broerne] dvs. brokvartererne Nørre-, Vester- eller Østerbro. - 15-17 det pinte den ... Gadeløgte] A var meget optaget af sjælevandringsmotivet, sml. Fodreise 79f, hvor A træder på nogle gamle potteskår, der viser sig at have bevaret erindringen om engang at have været hans barndomsjeg, samt n.t. Lykkens Kalosker I 221.34-36. - 25 ikke bedraget Løgten] vægterne havde ord for at beholde den udleverede tran og sælge den, hvorfor de ofte kaldtes »trantyve«.

108.7 imellem] indimellem. - 18 Fløiels-Ligvogn] rustvogne var almindeligvis betrukket med sort fløjl. - 20 jeg blev reent borte] jeg blev ude af mig selv, fra sans og samling. - 34-35 Trøske, der ogsaa skinner] de svampe, der angriber det rådnende træ, lyser med en svag grønlig farve.

109.1 kun til visse Tider] på undersiden af St.Hansormens bagkrop findes et par fosforescerende pletter, der glimtvis udsender et stærkere grønligt lys, som kan holde sig et stykke tid, men som bl.a. straks ophører, når dyret tror sig i fare. - 12 Present] gave. - 27-28 Løgterne ... Løgterne] når det iflg. kalenderen var fuldmåne, blev lygterne uanset vejret ikke tændt, såkaldt magistratsbelysning. - 29-34 Om døden som den bedste gave jvf. n.t. Lykkens Kalosker I 237.40.

110.1 gaae at lægge os] opgive (at søge). - 14 Voxlys] var dyrere og finere end de alm. brugte tællelys. - 30 Alen] 62.7 cm. - 32 Klædeslister] isoleringslister af strimler af uldklæde.

111.1-2 Kongressen i Wien] afholdtes 16.9.1814-10.6.1815 under deltagelse af næsten alle europæiske fyrster for at ordne de territoriale forhold efter Napoleon I.s fald. En gengivelse af det omtalte billede findes i Politikens Danmarks Historie ² . 1971.416. - 3 Et bornholmsk Ur] navnlig i midten af 1800-tallet blomstrede fremstillingen af standure på Bornholm, hvor en ladning engelske standure var strandet. - 4 gesvindt] hurtigt. - 11 Kjælderskuret] overbygning over en kælderhals. - 39 Skrumpel] skrummel.

112.1 Geburtsdag] fødselsdag.

Nabofamilierne blev trykt første gang i NE 4-47, der udkom 3.4.1847 (se Den gamle Gadeløgte).

Eventyret er sandsynligvis skrevet i januar 1847, idet A i et brev til Carl B.Lorck, hans forlægger i Tyskland, 4.2.1847 fortæller, at han har skrevet to nye eventyr, hvoraf han sender det ene, Den gamle Gadeløgte