menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 125

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

grædt, tilføjede: »Jeg har aldrig kunnet bede Nogen om Noget. Da jeg sad der under Broen var jeg saa sulten; jeg dyppede da min Finger i Vandet og tog nogle Draaber paa Tungen, fordi jeg troede, det skulde hjælpe. Endelig faldt jeg i Søvn og sov til om Aftenen. Saa gik jeg hjem, og, da min Moder hørte, jeg Ingenting bragte med, skændte hun meget paa mig, og sagde, jeg var en doven Tøs« (N.Bøgh: Fra H.C.Andersens Barndoms- og Ungdomsliv. 1905.7) (jvf. også Metalsvinet s. 225).

Herudover må nævnes A.s egne oplevelser i Odense under rejsen til Gråsten. 10.11.1845 noterer han i Dagbøger: »Det er Mortens-Aften i Aften, hele Byen lugter af Gaasesteg« (III 5), en lugt der vækkede hans erindringer om barndommen og fik ham til at sammenligne sin skæbne med Aladdins i et brev til Edvard Collin dat. Odense 10.11.1845 (BEC II 32). Også beskrivelsen af kulden beroede på friske indtryk, jvf. Dagbøger 14.11.: »Kjørte fra Augustenborg i kold Luft; Hertuginden gav mig ud af Vognen sin Kaabe [...] Klokken 6 kom vi hjem, jeg meget forfrosset« (III 7), og Alm 17.11.: »Følt mig mindre vel paa Fodturen med Hertuginden, Regn og koldt«. Endelig skal nævnes mormoderen, ved hvis skikkelse A har haft sin egen farmoder for øje, idet han i m 155.24 har overstreget Far med M.

Motivet med det døende barns drømmesyner er foregrebet i Det døende Barn (Kjøbenhavnsposten 25.9.1827; SS XII 6) og Fodreise, hvor også himlen sammenlignes med »det store, evige Juletræ« (93f).

153.16 Svovlstikker] almindeligvis blev svovlstikker fremstillet og forhandlet af fattige personer og tjente ofte som alibi for regulært tiggeri, der var forbudt. Svovlstikken eller friktionstændstikken var iøvrigt en ret ny opfindelse, der først blev almindelig i 1830'erne.

155.22-23 i hvilken Glands ... Nytaars Glæde] reminiscens af Matthæus 25.21.

Den lykkelige Familie

Den lykkelige Familie blev trykt første gang i en engelsk oversættelse ved Charles B. Lohmeyer i A Christmas Greeting to my English Friends, der udkom december 1847 (se ovf. s. 120). På dansk forelå eventyret første gang i NE 5-48, der udkom 4.3.1848.

I Bemærkninger fortæller A, at han har fået materiale til eventyret fra herregården Glorup med dens store skræpper og vinbjergsnegle, samt at eventyret blev digtet under hans første ophold i London 1847 (9; jvf. BfA II 573). En mere præcis datering kan næppe gives, men i

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345