Dagbøger 12.7.1847, London, hedder det: »tænkt paa et Eventyr, ved at huske paa Fornemheden hjemme, det kan kaldes: stort skal det være« (III 225f), hvilket H.Topsøe-Jensen tolker som kimen til eventyret i registret til Dagbøger (XII 29). I A-iana 2 rk. III 172 ser han den imidlertid i Dagbøger 21.7.1847, hvor bankieren J. Hambro »fortalte om Oste-Midden der sagde til den anden der spurgte da den saae ud af Vinduet og saae en Mark: det er Verden! og det er en Ko, det Dyr som æder der, derfor er Marken, og Pigen Malker Koen og gjør Ost af Mælken for at vi kunne have noget at leve af. Alt er til for vor Skyld« (III 232). Skønt ellers velbevandret i Holbergs forfatterskab har A tilsyneladende ikke vidst, at Hambros anekdote er et brudstykke af Moralske Fabler, 81. Fabel om Miderne (Samlede Skrifter XVIII.1942.82f).

Om eventyrets videre skæbne se ovf. u. Det gamle Huus.

156.8 De store, hvide Snegle] vinbjergsneglen, Helix pomatia. - 11-12 Skræpperne] tordenskræppen, Petasites. Troen på at skræppen var sået for vinbjergsneglens skyld var almindelig antaget, fordi skræppen, opr. en lægeplante, og vinbjergsneglen, der æder alle plantedele, men som ofte findes på samme sted som skræppen, iflg. traditionen indførtes af middelalderens munke. En anden tradition vil vide, at de spanske soldater i 1808 bragte vinbjergsneglen til Danmark og som føde herfor også skræppen (Folk og Fauna I.157; J.Lind: Om Lægeplanter i danske Klosterhaver og Klosterbøger. 1918.97).

157.33 aparte] særligt. - 38-39 har han ... paa ham] medens vinbjergsneglen holder til på jorden, sidder den alm. havesnegl ofte på urter og buske.

158.6 Sorte Snegle] skovsneglen, Arion ater. - 17 de hvide Myg] dansemyg, Chirominomidae. - 27 Rare] sjældne.

Historien om en Moder blev trykt første gang i en engelsk oversættelse ved Charles B. Lohmeyer i A Christmas Greeting to my English Friends, der udkom december 1847 (se ovf. s. 120). På dansk forelå det første gang i NE 5-48, der udkom 4.3.1848.

Eventyret må tilhøre den gruppe på fire eventyr, som A iflg. Alm 7.11.1847 skrev på tre dage, idet det var blandt de fem, som han tilbød sin engelske forlægger Richard Bentley 14.11.1847 (se u. Det gamle Huus), jvf. også brev til Heinrich Zeise 21.11.1847, hvor det blot nævnes