menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 128

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

Dødens Huus, paa Barnets Fremtid og sagde igjen: »Guds Villie skee!«« (H.C.Andersen-Manuskripter v. Paul V.Rubow.1935.10).

160.6 sorrigfuld] sorgfuld.

161.11ff. moderens tre prøvelser alm. træk i folkeeventyret, jvf. Gerda i Sneedronningen (II 49ff).

163.6 Pioner] pæoner, bonderoser. - 10 Petersillie] persille. - 16 dækket] omhyggelig plejet, »kælet for«. - 23-25 jeg venter ham før jeg veed det] jeg venter ham hvert øjeblik. - 23-26 lad ham ... giver Lov] sml. J.G.Herders legende Der himmlische Garten (Sämmtliche Werke herausg. von B.Suphan. XXVIII.1884.194f), hvor den rose, moderen ville plukke, var hendes egen livsblomst, men kun skytsenglen tør gøre det, når den rette time kommer. - 25 svare ... til dem] stå til ansvar for dem. - tør] må. - 40-164.1 Urtegaardsmand] gartner; m har »Gartner«, men A retter vel under indflydelse af bibelsk sprogbrug til det mere arkaiserende og højtidelige udtryk (sml.O.T. 74).

164.2 det ubekjendte Land] tilføjelse i m, se n.t. lin. 40. - 3 tør] har lov til. - 5 med eet greb hun ... Blomster tæt ved] med hver hånd om én blomst. A glemmer, at den blå krokus egentlig er barnets blomst, og erstatter den med den ene af de to blomster af ukendt art. Dødens livslys og forsøget på at bytte dem om er iøvrigt alm. motiv i folkeeventyret, jvf. fx Grimms Dødens Gudsøn og det da. folkeeventyr Frisk mod (Byskov I 269f). - 18f. Sml. Voltaires Zadig - en omformning af en østerlandsk legende om englen og eremitten - hvor eremitten drukner et barn, fordi det engang enten vil blive morder eller selv blive myrdet, med den motivering, at intet er tilfældigt. »Alt er Prøve, eller Straf, eller Belønning, eller Forsyn« (oversat i Fr.Sneedorffs samtlige Skrivter IX.1777.111). - 37-38 din Villie, som er den Bedste] bibelsk, jvf. tredie bøn i Fadervor; en central tanke i A.s livssyn, jvf. også I 237.40 med note samt Vintergrønt 150f. - 40 det ubekjendte Land] m har »den blomstrende Have«.

Flipperne

Flipperne blev trykt første gang i en engelsk oversættelse ved Charles B.Lohmeyer i A Christmas Greeting to my English Friends, der udkom december 1847 (se ovf. s. 120). På dansk forelå eventyret først i NE 5-48, der udkom 4.3.1848.

Om Flippernes tilblivelse i efteråret 1847 kendes intet udover det ovf. u. Det gamle Huus nævnte brev til A. s engelske forlægger Richard

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345