menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 133

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

Klokken

Klokken blev trykt første gang i Maanedsskrift for Børn ved H.V.Kaalund og Julius Chr.Gerson. 3. Hefte 1845, der udkom i maj 1845.

I Bemærkninger skriver A om eventyret, at det »ligesom nu næsten alle efterfølgende Eventyr og Historier ere egen Opfindelse; de laae i Tanken som et Frøkorn, der behøvedes kun en Stemning, en Solstraale, en Malurtdraabe, og de bleve Blomst« (6). Med udgangspunkt i en optegnelse i Alm 10.6.1845 under et ophold på Nysø: »Reenskrevet Klokken«, og med henvisning til et brev til Louise Collin skrevet på Nysø sommeren 1840 mener Brix 212, at den landskabelige inspiration skulle være hentet på denne sydsjællandske herregård, hvad der evt. kan være en mulighed, men Brix nævner ikke, at eventyret var skrevet i København og udkommet en måned tidligere. Renskrivningen må dreje sig om den afskrift, A 18.4.1845 lovede sin tyske oversætter Heinrich Zeise (A-iana 2 rk. V 254) og som blev afsendt fra Bregentved 16.6.1845 (ib.259).

Trods A.s egen hævdelse af eventyrets originalitet ser Tage Høeg 166 motivet foregrebet i E.T.A.Hoffmanns »Urdarquelle« i Prinzessin Brambilla, medens Rubow 87 nævner lignelsen om kongesønnens bryllup, hvor indbydelsen udgår til alle, men kun få følger kaldet i Matthæus 22. Selve klokkemotivet var meget yndet i såvel tysk som dansk romantik (jvf. fx Schiller: Die Glocke og J.L.Heiberg: Nye Digte (1841)).

204.22-205.1 en Klokke ... Knebelen manglede] lærredsklokken udgør taget eller loftet i teltet, jvf. fodnoten.

205.3 Noget ganske udenfor Theevand] en satire mod datidens litterære teselskaber, hvor der læstes højt af den nye litteratur eller egne endnu uudgivne værker, jvf. F. Paludan-Müller: Dandserinden (1833.4). - 14-22 der var kun Een ... vidste man] en satire på den spekulative universitetsfilosofi med dens manglende brug af empiriske metoder.

206.7 vare alle Confirmander for vor Herre] allusion til talemåden Vi er alle syndere for Herren og Wessels frie omdigtning i Den jydske Kavalleer (1785): Vi er alle jyder for Vorherre (jvf. Vogel-Jørg 1039). - 18 Convolvoli] snerler. - 25-27 en hentydning til fagvidenskaben i pedantisk skikkelse. - 33-34 den Klokke ... saa langt borte] et angreb på den heibergske kunstpoesi. - 36 en Kongesøn] ikke sønnen af landets regent, der er kejser. Iflg. Dagbøger 15.1.1846 er kongesønnen en hentydning til arvestorhertug Carl Alexander af Sachsen-Weimar-Eisenach (1818-1901), men A har pga. eventyrets tematik næppe tænkt på denne (se Brix 212), og det er omdiskuteret, hvem der hentydes til

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345