menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 141

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

Aldrig døer den ... paa Jorden] allusion til Brorsons Den yndigste Rose er funden (1732).

Et Billede fra Gastelsvolden

Et Billede fra Castelsvolden blev sammen med Fra et Vindue i Vartou trykt første gang under titlen To Billeder fra Kjøbenhavn, af H.C.Andersen i Gæa, æsthetisk Aarbog, udg. af P.L.Møller, 1847, der udkom dec. 1846.

Eventyrets tilblivelse er ukendt, men kimen findes i O.T. i Ottos skildring af, hvad han og Vilhelm ser under deres spadseretur på Kastelsvolden: »Skildvagten ved Fængselsbygningen gaaer saa roligt op og ned; Solen skinner paa hans Bajonet. Hvor det minder mig om et nydeligt Digt af Heine [...] Her er romantisk smukt! til høire den levende Promenade og Udsigten over Sundet, til venstre den øde Plads, hvor de militaire Forbrydere blive skudte og tæt derved Fængselet med Bjælkepalissader. Solskinnet kommer neppe ind af disse Vinduer. Dog kan Fangen vist see os, som spadsere paa Volden!« (21). Jvf. også erindringen om Odense Tugthus i MLE I 30.

Udover den inspiration A måske har faet fra Heinrich Heines Mein Herz, mein Herz ist traurig i Buch der Lieder, Die Heimkehr (1827), som der ovf. hentydes til, kan A have kendt motivet med fangen og den frie fugl fra J.L. Heibergs fabel Sangfuglene (1827), hvor svalen vinder en sangkonkurrence, fordi den har sunget ved et fængsel til trøst for fangerne.

228.2 Castelsvolden] omkring det københavnske fæstningsanlæg Kastellet eller Citadellet Frederikshavn, anlagt 1658-64 af Frederik III. Netop omkring 1840 blev Kastelsvolden en yndet promenade for københavnerne og spadserestier anlagt; undtaget var dog adgangen til Kongens Bastion af hensyn til fangerne i arresthuset bag Kastelskirken. - 8 det gittrede Hul] foruden arresthuset, der rummede såvel statsfanger som »slaver«, civile og militære arrestanter, fungerede Kastellet 1817-47 som midlertidigt fængsel efter Tugt-, Rasp- og Forbedringshusets brand på Christianshavn. Hertil indrettedes to krudttårne, dog begge grundmurede og ikke i træ, i Dronningens og Grevens Bastion. Det er disse to fængsler, A hentyder til, idet de kunne ses på spadserestien, sandsynligvis specielt fængslet i Grevens Bastion, hvor der var 5 små vinduesåbninger, der kun lige tillod lyset at slippe ind. En del af »slaverne« var iøvrigt smedet i lænker og tillige

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345