menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 142

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

brændemærkede i panden. Slavestraffen afskaffedes 1.4.1851. - 21 Jægernes] 1814-48 var Kastellet hjemsted for Sjællandske og Jyske Jægerkorps, afløst i 1842 af 1. Jægerkorps, der var meget populært under navnet Kastelsjægerne. - 25 Jægerhornets-] horn brugt af jægerkorpset til signaler og march.

Paa den yderste Dag

Paa den yderste Dag blev trykt første gang i H 1-52, der udkom 5.4.1852.

Hvornår eventyret er skrevet er uvist, men efter at Der er Forskiel og Verdens deiligste Rose var udkommet i Dansk Folkekalender 1852 i november 1851, skriver A 18.12.1851 til veninden Henriette Wulff: »Jeg har ellers i Manuskript et Par endnu »Den gamle Ligsteen«, »Dommedag« og »Svanereden«« (BHW II 97). »Dommedag« må være Paa den yderste Dag, og den ændrede titel hænger måske sammen med eventyrets tematik, idet A ikke tænker på den kristne kollektive dommedag ved verdens ende, men en individuel dommedag i den enkeltes dødsøjeblik.

229.18 den umaadelige Vei] sml. det kosmiske perspektiv i Fodreise: »Hvad er vel vort Verdenshav med alle sine Øer, mod Himlens store Ocean med alle sine svømmende Kloder? Ikke engang Saameget, som et lille Blækstænk imod hele det sorte Hav« (41). - 24 din Villie skee med mig] central nytestamentlig tankegang, jvf. Matthæus 6.10, Lukas 10.21,22.42. A vendte gentagne gange tilbage til ideen, se n.t. I 237.40 og II 164.37-38. - 26-28 han vidste ... han holdt] sml. Fodreise, angrebet på ortodoksien og selvtilstrækkeligheden hos ræven, der belærer sønnen om at begå sig i verden: »selv den, der mest krybende slaaer Øiet ned og synes den personificerede Beskedenhed, er forfængelig, ja, i det han dadler Andre, bruser Forfængeligheden igjennem hans egne Aarer, og det lille beskedne Hjerte siger, »jeg takker dig Gud, at jeg ikke er som andre Mennesker; jeg er dog en ganske anden Karl, er ikke saa uhyre forfængelig som disse« [...] husk paa, at Orthodoxie er det første Skridt til religiøs Overtro og hvor denne slipper ind i en Stad, er en god Grund lagt for Jesuiterne, til atter at indføre Middelalderens Barbarie. - Ja«, vedblev den gamle Ræv i Begeistring, »lyksalig det Land, hvor Orthodoxie frodigt kan udbrede sine Grene og afværge det klare Sol-Lys der aldrig kan være godt, da det faaer Smaakrattet til at løbe os op over Hovedet med deres Tænkefrihed« (33f).

230.10ff. Ligheden mellem dyret og mennesket og det dyriske i

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345