menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 152

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

13-14 det er saadant noget ... klippes ud] aviserne bragte dagligt en fortsat roman, føljetonen, som altid var anbragt nederst på siden; den kunne afklippes, falses og indbindes. - 18 Smørfjerdingen] bøtte med 1/4 tøønde smør. - 22 Qvisten] iflg. Olrik 103 et minde om den unge A.s hybel i Vingårdsstræde. - 26-31 en Stamme ... vidunderligt deiligt] sml. Gozzis trylletræ i Fodreise (60); jvf. iøvrigt frugterne på kundskabens træ i Paradisets Have (I 152) og de lysende blomster i Skyggen (II 130). - 33 fornummet] fornemmet.

257.10-11 Tidende] sandsynligvis en hentydning til Berlingske Tidende. - 36 Silkemantille] sjalslignende klædestykke til udendørs brug.

Om Aartusinder

Om Aartusinder blev trykt første gang i Fædrelandet 26.1.1852 Nr.21.

Eventyrets umiddelbare inspiration kan være kommet fra en tegning til artiklen L'Aérostatonomie af L.D. (Louis Desnoyers) i Almanach pour rire 1851 s.37. Tegningen påvirkede i hvert fald Vilh. Pedersens illustration af de tre herrer hængende i hver sin ballon i HP-55. Desuden var emnet - omend sørgeligt - aktuelt og meget omtalt pga. luftskipperen Tardinis to ballonopstigninger fra Tivoli og Christiansborg Ridebane 15.8. og 14.9.1851. Den sidste endte med at ballonen styrtede i Kallebodstrand og Tardini druknede.

A.s interesse for luftfart var af ældre dato. Motivet er således foregrebet i Fodreise 23 f, hvor digteren i fantasien rykkes frem til år 2129 og ser et luftdampskib flyve forbi udspyende sort røg. Et nedkastet brev giver en lignende oversigt over Europas udseende som i eventyret, og brevet slutter med en profeti om, at amerikanerne vil komme på pilgrimsfærd til Europa. Dampballonen nævnes desuden flygtigt i en sammenligning med et stjerneskud i KES 218, hvorimod A i Den onde Fyrste (1840, IV 13ff) er opmærksom på flyvemaskinen som militært våben.

259.11-12 Meelhandler] Michael Drewsen (1804-74) grundlagde Silkeborg 1845 og byggede foruden en papirfabrik bl.a. bageri og melmølle i 1850, da A var gæst hos Drewsens. I Drewsens have var netop en gravhøj, jvf. rejseskildringen Silkeborg (1854): »Søen skvulper mellem Rørene hen over de røde Steenbrokker, Resterne af Borgen; kun en enkelt stor udhugget Gravsteen, vistnok en Slags Portgesims ligger her paa Steendyssen« (SS VI 280). - 18-19 Traad under Verdenshavet] det første længere søkabel blev nedlagt 1850 mellem Dover og

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345