menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 159

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

Om historiens tilblivelse vides intet udover at ideen må stamme fra senest 1840, idet den er blandt de tre, som Hjalmar beder Ole Lukøie fortælle (jvf. Ole Lukøie I 176).

Historien bygger på mindet om moderens lille »køkkenhave« i tagrenden i A.s barndomshjem i Munkemøllestræde: »»Fem fra en Ærtebalg« har sin Rod i Erindring fra Barndomshjemmet, hvor en lille Trækasse, fyldt med Jord, hvori var plantet Purløg og en enkelt Ært, var min egen blomstrende Have« (Bemærkninger 11; jvf. MLE I 28, Sneedronningen II 50). Udover det biografiske kan som påpeget af Rubow 147 nævnes, at Fem fra en Ærtebalg ligefrem er konstrueret efter et nytestamentligt forbillede: lignelsen om sædemanden (Markus 4.1-9). Endelig er der slægtskab med rosentræet og den syge dreng i Engelen (II 15f), forsåvidt angår historien om den syge pige og ærteblomsten.

281.24 ordenlige] velegnede, rigtige. - 24-25 Hyldebøsse] legetøj af udhulet hyldegren, som lades med fx ærter, der med en pind drives ud med et knald.

282.28 at fortjene Noget] at tjene penge.

283.32 Jonas i Hvalfisken] jvf. Jonas 2. - 36 bovnede] svulmede op.

284.2 mærkeligste] mest bemærkelsesværdige.

Et Blad fra Himlen

Et Blad fra Himlen blev trykt første gang i en engelsk oversættelse i A-udvalget A Poet's Day Dreams, der udkom februar 1853 (jvf. s. 166). På dansk forelå historien første gang i HP-55, der udkom 30.4.1855.

24.9.1852 hedder det i et brev fra A til Carl B.Lorck: »En lille Historie har jeg dog fundet til Dem og den har aldrig været trykt; jeg skrev den i dette Foraar og lagde den hen, men jeg troer den er ikke saa ilde« (BLorck 272). H.Topsøe-Jensen identificerer historien som Et Blad fra Himlen.

Kimen til historien findes i Skyggebilleder, hvor A ved synet af skyerne en nattetime på Brocken tænker, at »der i den vide Omkreds voxer Trylleblomsten, Harzbeboernes »Wunderbluhme«, som mangt et barnligt Hjerte endnu, i from Eenfoldighed, søger. Kun Een havde fundet den, men han kjendte den ikke selv, før den var tabt« (53f). I 1839 tog A ideen op i et senere udskudt afsnit i Paradisets Have (se Vintergrønt 69), men benyttede det i 1844 i dramatisk form i

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345