menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 164

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

Vendingen stammer oprindelig fra Job 29.18. Jvf. iøvrigt A.s digt De Danske og deres Konge (1830; SS XII 332).

296.11 Rosenborg] lystslot opført af Christian IV 1606-34.

Ib og lille Christine

Ib og lille Christine blev trykt første gang i HP-55, der udkom 30.4.1855.

Pga. koleraepidemien i København tilbragte A det meste af sommeren 1853 hos Michael Drewsen (1804-74), ejer af Silkeborg Papirfabrik og grundlægger af Silkeborg. Herfra skriver A 16.8. til Edvard Collin: »Jeg skriver meest Breve, saa lidt paa Biographien, og nogle andre Smaastykker, f Ex [...] »Silkeborg«; - efter Bordet kjøre vi jevnligt! - jeg har iøvrigt klippet og klistret en ganske phantastisk Lyseskjærm til Fruen, imellem driver jeg ene om ad Heden til, eller fisker eller gaaer og optegner mine Naturstudier for tilkommende Digtninger« (BEC II 249f). Skønt den omtalte skildring af Silkeborg er dateret »Silkeborg den 5te August 1853« (O.Bisgaard: Fra Silkeborgs Nybyggertid. Silkeborg 1935.133) fremgår det såvel af et brev 8.8.1853 til Otto Delbanco (ib. 163), hvis Folkekalender skildringen var bestemt til, som af brevet til Collin, at der er tale om en antedatering, ligesom A jævnsides har arbejdet på en historie. Det fremgår af et brev til Carl B.Lorck 31.8.1853: »Naturen har vel her en Skjønhed, en Storhed, som i høi Grad tiltaler mig, men Sindet kan ikke løfte sig; jeg faaer heller ikke stort bestilt, en lille Fortælling har jeg skrevet, den er ikke ilde, men der er ikke Solstraale deri, thi jeg har selv ingen« (BLorck 283). Skønt A ikke nævner fortællingens navn, må det dreje sig om Ib og lille Christine, som iøvrigt hverken er omtalt i breve, dagbøger eller Alm. Imidlertid er der så mange verbale overensstemmelser mellem Silkeborg-skitsen og historien, at referencen må gælde Ib og lille Christine, som dog antagelig er det sidst afsluttede af de to arbejder.

Historien er endnu en variation over motiverne med dreng og pige, der er barndomsvenner, og hvor drengen forbliver ugift af ulykkelig kærlighed, den modfaldne frier og Gud, der leder alt til det bedste, som A i 1852 havde behandlet i Under Piletræet (se ovf. s. 153f).

297.3 »Aasen»] sml. Silkeborg: »Vi tage gjennem Skoven op over Aasen, »Aa-Ringen«, kalder Bonden den [...] I lang Strækning og i Høide med de største Træer løfter sig Aasen, som var den en Vold, i cyclopiske Tider opkastet ved Menneskehænder« (Folkekalender for Danmark 1854; SS VI 274), jvf. også Dagbøger III 392. - 15 Sløv] slev,

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345