|
|
|
|
|||||||
|
|
BIND III Nye Eventyr og Historier Suppe paa en Pølsepind Suppe paa en Pølsepind blev trykt første gang i NEH 1-58, der udkom 2.3.1858. Eventyret nævnes første gang i et utrykt brev til Henriette Scavenius på Basnæs 30.11.1857 (i H.C.Andersens Hus). Sin vane tro læste A det op i manuskript for at efterprøve virkningen: »Ingemann og hans Kone [...] vare begge meget lykkelige i mine to sidste Eventyr: »Flaskehalsen« og »Suppe paa en Pølsepind«« (brev til Edvard Collin, Basnæs 21.12.1857(BEC II 292), jvf. også BHW II 352). I Bemærkninger hedder det: »I vore Ordsprog og Talemaader ligger tidt Frøet til en heel Historie; jeg udtalte dette og gav Beviset ved at skrive Eventyret: »Suppe paa en Pølsepind«« (14f). I eventyret spores imidlertid også andre elementer fra folkedigtningen. Således er motivet med de fire mus, der skal lave suppen med dronningeværdigheden som belønning, kendt fra folkedigtningens prøvemotiv, ligesom såvel firtallet (de fire mus) som femtallet (eventyrets inddeling i fem historier) er overtaget fra folkeeventyret. Herudover er motivet med musene, som A også har brugt i Ole Lukøie (I 172f), beslægtet med E.T.A.Hoffmanns Nussknacker und Mausekonig i samlingen Die Serapions-Brüder I (1819). Motiverne i de enkelte fortællinger er foregrebet i A.s tidligere digtning. Det gælder alfemotivet i den første mus' fortælling, der via Rosen-Alfen (se ovf. s. 60f) og Reisekammeraten (se ovf. s. 35) kan føres tilbage til Skyggebilleder (29f) og videre til B.S.Ingemanns De Underjordiske (1817) og Tiecks Die Elfen (1811). Digteren, der kan lave suppe på en pølsepind i den anden mus' beretning, er motiv i digtet Formens evige Magie: »Jeg vil den seie Prosa-Lyng oprykke, / Og, kort sagt - lave Suppe paa en Pind« (1831; SS XII 130). Endelig |
|
|||||||
|
|
||||||||||
|
|
|
||||||||