I Bemærkninger hedder det: »I vore Ordsprog og Talemaader ligger tidt Frøet til en heel Historie; jeg udtalte dette og gav Beviset ved at skrive Eventyret: »Suppe paa en Pølsepind«« (14f). I eventyret spores imidlertid også andre elementer fra folkedigtningen. Således er motivet med de fire mus, der skal lave suppen med dronningeværdigheden som belønning, kendt fra folkedigtningens prøvemotiv, ligesom såvel firtallet (de fire mus) som femtallet (eventyrets inddeling i fem historier) er overtaget fra folkeeventyret.

Herudover er motivet med musene, som A også har brugt i Ole Lukøie (I 172f), beslægtet med E.T.A.Hoffmanns Nussknacker und Mausekonig i samlingen Die Serapions-Brüder I (1819).

Motiverne i de enkelte fortællinger er foregrebet i A.s tidligere digtning. Det gælder alfemotivet i den første mus' fortælling, der via Rosen-Alfen (se ovf. s. 60f) og Reisekammeraten (se ovf. s. 35) kan føres tilbage til Skyggebilleder (29f) og videre til B.S.Ingemanns De Underjordiske (1817) og Tiecks Die Elfen (1811). Digteren, der kan lave suppe på en pølsepind i den anden mus' beretning, er motiv i digtet Formens evige Magie: »Jeg vil den seie Prosa-Lyng oprykke, / Og, kort sagt - lave Suppe paa en Pind« (1831; SS XII 130). Endelig