menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 178

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

Thøger Larsen). - 18 Man kan være i Huset ...] selvbiografisk træk, jvf. A.s egen følelse i forholdet til Collinerne. - 38 Hvad siger det] hvad har det at sige.

41.21 Mundsveir] tomme ord, uoprigtig tale. - 24 Guds Villie er den bedste] hyppig tanke hos A, se n.t. I 237.40, II 164.37-38, 304.3. - 29-30 hun kunde ikke derfor] hun kunne ikke gøre derfor. - 35 Munken og Nonnen] Monch und Nonne, bjergparti 1/2 km nord for Wartburg slot, jvf. Dagbøger 17.8.1846, Wartburg: »seet Munken og Nonnen, Nonnen er nok den med Kasket!« (III 170).

42.19-20 det var ikke sjunget ... Vugge] gl. talemåde: dets skæbne blev anderledes end forventet. - 25 saa er Historien ude] sml. Grantræet (II 48).

43.9-12 En lille Edderkop ... Øine] sml. BuB 33, EDB 100, I Sverrig 37. - 23 Vraa] hytte. - 26-34 Sml. HGAOptegnelsesbog nr. 35: »Man har en Bog om Dyrene, der viser i historiske Træk, hvor menneskelige Dyrene kunne være; vi skulle have en Folkebog om Menneskene, hvor guddommelige de kunne være. Saaledes er Historien hjemme her om den fromme Ridderqvinde, der trods sin strænge onde Gemals Forbud bragte de Fattige Fødemidler, og da hun kom med disse i sin Kurv og mødte den onde Husbond, sagde det er Roser, saa var det ogsaa Roser, friske og duftende, da hun løftede Klædet« (22).

44.8 karsk] rask. - 25 knap Tering] fattigdom.

Noget

Noget blev trykt første gang i NEH 1-58, der udkom 2.3.1858.

A tilbragte julen 1857 på Basnæs (se ovf. s. 175), og 24.12. noterer han i Alm: »Skrevet Eventyret: Fem Brødre«. Om dette og Det gamle Egetræes sidste Drøm udtaler han i et brev 30.12 til veninden Henriette Wulff, at de »er ganske heldige« (BHW II 355). 31.12. skriver han til samme, at han glæder sig til at læse de to nye eventyr op, og tilføjer så, at Fem Brødre, som det stadig hed, »lader sig ypperligt illustrere« (ib. II 358). Som sædvanligt læste A eventyrene i den nye samling op for venner og bekendte. Af et brev til fru Scavenius på Basnæs 23.2.1858 ses, at A sandsynligvis kort efter nytår må have givet eventyret dets endelige titel (jvf. også brev til Ingemann 5.1.1858 ovf. s. 175): »De to, som tiltale meest, ere udsprungne paa det kjære Basnæs; det er »Egetræets sidste Drøm« og i Særdeleshed »Noget«; jeg troer, at jeg tidligere kaldte det »De fem Brødre«« (BfA II 393f). Iøvrigt tyder udtalelsen på, at A ikke straks delagtiggjorde sine omgivelser i dette arbejde.

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345