den almindelige cither er et strengeinstrument, der anslås manuelt. - 27 Æolsharpe] vindharpe, hvis strenge lyder, når vinden blæser i dem.

54.24 snarest] hurtigst.

55.22 Druidens] offerpræst i den gamle keltiske religion i Gallien og Britannien. For kelterne var egetræet helligt, og kilden til det noget fremmedartede billede - sammenhængen taget i betragtning - er sandsynligvis Bellinis opera Norma, I akt. 1. billede, en opera, som A hyppigt har hørt bl.a. med Jenny Lind (MLE I 297f). - 33-36 Citat fra H.A.Brorsons salme I denne søde Juletid (1739), str. 7.

ABC-Bogen blev trykt første gang i NEH 1-58, der udkom 2.3.1858.

I Bemærkninger hedder det, at eventyret er sprunget frem i øjeblikkets stemning (15). Herudover vides meget lidt om dets tilblivelse, men det er sandsynligvis skrevet i januar 1858, idet det af et brev fra veninden Henriette Wulff 22.1.1858 fremgår, at A samme dag har læst Noget og Pebersmndens Nathue op for hende. Brevet er samtidig en kilde til indsigt i A.s digterværksted. Sin vane tro læste A nemlig eventyrene op i manuskript for sine nærmeste venner med ønsket om en konstruktiv kritik. For Nogets vedkommende gjaldt, at A oprindelig havde skrevet om bogstaverne: »Enkelte opstillede betyde de Ingenting, men stillede i Geled - ja vilde vor Herre lade dem udsige sine Tanker saaledes som de een og tyve [!] Bogstaver kan udsige Alt hvad vi tænke og ville, saa synke vi ned i Forbauselse, det blev mere end vi kunne bære og taale og vide, men Bogstaverne kunne bære det« (BHW III 348). Overfor denne ordlyd indvendte veninden, at Gud netop havde brugt bogstaverne til at lade det åbenbarede ord nedskrives, »og der kom ogsaa det Mægtigste af Alt ud deraf Guds Ord!« (BHW II 360). På den baggrund opfordrede hun A til at ændre ordlyden, en opfordring A tog ad notam (jvf. 56.18-21).

Trods A.s ord om øjeblikkets stemning kan han have haft et forbillede mht. den satiriske tendens i J.L.Heibergs Ny A-B-C-Bog i en Times Underviisning til Ære, Nytte og Fornøielse for den unge Grundtvig (1817; Prosaiske Skrifter X. 1861.3ff).

Motivet med bøgerne, der bliver levende, havde A allerede foregrebet i digtet Den rædselsfulde Time (1826; SS XII 83ff), hvor bøgerne på Universitetsbiblioteket på Trinitatis kirkeloft ved midnatstide springer ned fra hylderne, holder gilde og danser med hinanden.