menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 199

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

117.3 avet] straffet, revset. - 5 en heel Vise] sandsynligvis en allusion til skillingsvisen En meget sørgelig Tildragelse om den Hoffærdige Pige som af bare Stolthed lagde to Brød i Skarnet som hun skulde bringe til sin fattige Moder og traadte derpaa for ei at smudske sine nye Skoe, samt Guds Straf over hende alle andre til Advarsel. Triblers Enkes Forlag, ca. 1800.

118.35-36 en Guds Engel græd over hende] et gammelt legendetræk, sml. Imp, hvor Antonio af Fra Martino får »et Billede med Madonna, som græd store Taarer, der, som en Regn, faldt ned i de brændende Helvedsluer, hvor de Fordømte grebe efter denne Lædskedrik« (10). A har måske ændret jomfru Maria til den fromme pige for at afkatolisere legenden.

119.19 Davids] konge af Israel ca. 1000 f.Kr. Salmernes Bog blev tidligere antaget at være forfattet af David. - 28 Havrekjærven] havreneget, juleneget. - 37 Bedestederne] hvilestederne, rastepladserne.

Taarnvægteren Ole

Taarnvægteren Ole blev trykt første gang i NEH 3-59, der udkom 24.3.1859.

Eventyrets egentlige tilblivelse som en helhed er ukendt, men kimen til rammefortællingen kan føres tilbage til Fodreise, hvor Taarnvægteren Oles skikkelse er skitseret gennem den poetiske vægters omtale (43). Kort efter Fodreise indførtes Taarnvægteren Ole direkte ved navn i den heroiske vaudeville Kjærlighed paa Nicolai Taarn eller Hvad siger Parterret (opført 1. gang på Det kgl. Teater 25.4.1829). Vaudevilleflguren og eventyrskikkelsen, der i høj grad er A.s alter ego, har dog kun navnet tilfælles; karaktererne er forskellige.

Ideen til Første Besøg har A faet under et ophold i Dresden i sommeren 1856, hvor han iflg. Dagbøger 3.7. havde en samtale med den ty. forfatter Amalie Bolte (1811-91) »om de 48 Forfatterinder her i Dresden, jeg sagde at det kunde blive et Eventyr: Walpurgisnacht, hvorledes de som Hexene [i] Faust rede paa der[es] Penne-Kosteskafter til Bloxbierg og udtalte sig deres Aand« (IV 219).

Ideen var dog ikke ny. Inspireret af E.T.A.Hoffmanns Die Abentheuer der Silvesternacht havde A behandlet motivet i Fodreises litteraturrevy, og han tog det atter op i farcen Langebro, skrevet til en julefest i Studenterforeningen 1837. Her fortæller Fru Helvig, hentet fra Hertz' Svend Dy rings Hus (1837), at alt, hvad der er foregået igennem hele året, passerer revy mellem jul og nytår. Derefter sætter

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345