menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 202

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

Anne Lisbeth

Anne Lisbeth blev trykt første gang i NEH 3-59, der udkom 24.3.1859.

Om eventyrets tilblivelse vides intet udover et utrykt brev til Henriette Scavenius dateret 21.2.1859, hvori A skriver: »Siden mit forrige Brev gik til Basnæs har jeg igjen skrevet en ny Historie: »Anne Lisbeth«, den kommer rimeligviis med i det nye Hefte af Eventyr og Historier, som jeg tænker vil være trykt sidst i Marts, dette tredie Hefte bliver da større end de to tidligere« (Laage-Petersens Samling Ms. 237 KB).

Motivet med den hovmodige pige, som straffes af himlen, havde A allerede benyttet i De røde Skoe og Pigen, som traadte paa Brødet. Herudover kan eventyret også læses som et modstykke til Hun duede ikke, idet A specielt trækker moderkærligheden frem i Bemærkninger: »I Anne Lisbeth har jeg villet vise, at alle gode Spirer ligge i Menneskets Bryst og maae, om end ad Omveie, komme til Udvikling, her er det Moderkærlighed, som gjennem Frygt og Bæven faaer Liv og Styrke« (16).

Om inspirationen til eventyret vides således intet, men Hans Brix vil i H.C.Andersen fra hans Fødeby (1905.38) se et minde om det besøg, A foretog med sin moder på en herregård i 1817 (MLE I 44) og udleder heraf, at det ikke er utænkeligt, at moderen i 1799 efter datteren Karen Maries fødsel har haft plads som amme på denne herregård. Omend vi intet ved om moderens fortid, herunder heller ikke hvilken herregård der evt. kunne være tale om, har A under alle omstændigheder hentet træk til sin eventyrfigur fra Anne Lisbeth, der bliver amme for »Studenternes Datter« i DtB. Udover navneligheden og hendes funktion som amme fortælles, at hun har mistet sin mand ved et skibbrud, ligesom hendes lille søn også lige er død. Disse to sidstnævnte træk forbindes i eventyret til sønnen, der drukner (DtB 63).

Eventyret bærer tydelige spor af A.s kendskab til folketroen og folkesagnene. Strandvarsel- og strandvaskermotivet er således lånt fra Thiele 2 II 274-75, men som påvist af Hans Ellekilde (A-iana 2 rk. III 117f) har A heri indflettet træk fra et fynsk folkesagn om Søndagsbarnet, der kan se, hvad der er skjult for andre, herunder ligvogne og gengangere. Da hun får besked på at sige »far til himlen« til gengangere og »hæng på« til ligvogne, bytter hun ved given lejlighed af en fejltagelse om på de to ordrer, så gengangerne hænger på hende selv og driver hende i døden (Thiele 2 II 152). Herudover har A også lånt træk fra folkeeventyret om Den barnløse Kone (Grundtvigs

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345