H. Martensen, Biskop, 1808-84 (biskop 1854)

Christian Olufsen, Lystspildigter, 1763-1827

Louise Rasmussen, Jomfru?, lensgrevinde Danner, 1815-74

C. A. Lorenzen, Maler, 1746-1828 (DBL: Lorentzen)

F. C. Olsen, Philolog, rektor, 1802-74

C. Hermansen, Orientalist, teolog, 1806-82

Christen Christensen, Medallieur, 1806-45

Andreas Buntzen, Læge, 1811-80

Finn Magnussen, Lærd, geheimearkivar, 1781-1847

(bag på bladet) O. D. Ottesen, Maler, 1816-92

Om inspirationen til og tilblivelsen af eventyret vides intet udover en tilføjelse til Bemærkninger i 1874, hvor det hedder: »»Børnesnak« hører til de oplevede Eventyr« (16). Om der er tale om en barndomsoplevelse fra Odense pga. det tydeligt selvbiografiske i eventyret, far stå hen i det uvisse, men Børnesnak er tydeligt foregrebet i beskrivelsen af børneballet i KES (102ff), hvor Christian, A.s alter ego, må stå udenfor. Under alle omstændigheder viser A.s bemærkning om eventyret, at det ikke har forbindelse til Thorvaldsen personligt.

Motivet med modsætningen mellem den ydre og indre adel er stadigt genkommende, jvf. fx KES og »Alt paa sin rette Plads!« (II 247ff) (jvf. også HCA 236f).

137.2 stod klarede. - 16 Kammerjunker] titel med rang i 4. klasse nr.2; se også n.t. II 241.1. - 19 Kjeelderbarn] (fattigt) barn født af forældre, der bor i en kælder. - 20 »født« ... ikke ... født] dvs. adelig modsat borgerlig. Udtrykket »ikke født« går egentlig tilbage til Indien, hvor de fire første hovedkaster anser de udenforstående for ikke fødte (jvf. også A.s lystspil Han er ikke født (1864; SS XI 282).

138.8-9 Brystsukker] bolsjer. - 10 Ja, men min Fader ... regjerer i Avisen] sml. det udeladte stykke fra Et godt Humeur i Buket 144. - 34 et prægtigt Huus] Thorvaldsen, museum; jvf. Nabofamilierne (II 120f med noter).

139.2 Thorvaldsen] billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844); se iøvrigt vort register samt BuB 27f.

Et Stykke Perlesnor blev for I.s vedkommende første gang offentliggjort i Folkekalender for Danmark 1857, der udkom december 1856. Eventyret som helhed blev derimod første gang trykt i NEH 3-59, der