Jeg troer, at den store Mand er han,
Som blev et Redskab i Herrens Hænder;
Men den Ild, som i hans Begeistring brænder,
Er ei hans egen; kun inspireert
Han lyder en Magt, han ikke kjender.

149.19 Peer Døver og Kirsten Kimer] to mekaniske figurer på urværk fra ca. 1500 i Roskilde Domkirke.

150.6-7 Gaasefamilien...fabrik] omkring 1850 fortrængtes fjerpennen (hovedsagelig lavet af svingfjer fra gæs) af stålpennen, der navnlig blev fabrikeret i England. - 15 en udmørket Violins piller] jvf. Bemærkninger: »Enhver som har hørt Ernst eller Leonard, vil i Eventyret Pen og Bleekhuus erindre sig det vidunderlige Violinspil« (17). Heinrich W.Ernst (1814-65), østrigsk violin virtuos, gæstede Kbh. 1843. Hubert Leonard (1819-90), belgisk violinvirtuos. optrådte 1847 og 1850 i Kbh. - 18 Vanddraaber] sml. Dagbøger 29.7.1857 om et besøg hos den ty. pianist og komponist Adolf Henselt (1814-89) ved Gersdorf i Schlesien: »I Formiddags spillede Henselt igjen, vistnok en Time, blødt som Vanddraaber faldt Tonerne« (IV 273; jvf. ib. II 47 om Lisz's klaverspil). - 37 Parabel] lignelse.

151.4 Malice] skadefryd.

Barnet i Graven tryktes første gang i Nya nordiska dikter och skildringar, utg. och. förl. av Axel Kullberg, Stockholm 1859, der udkom i december 1859.

Eventyret er skrevet i foråret 1859, idet A et par uger før et besøg på Basnæs i et utrykt brev til fru Henriette Scavenius 23.5.1859 meddeler, at han medbringer to eventyr, hvoraf det ene Barnet i Graven er nyt (HCA 252). Herudover kendes intet til dets tilblivelse.

Barnet i Graven tilhører den gruppe eventyr, som Rubow 139 omtaler som nye udgaver af tidligere eventyr. Rubow ser det som »en svagere Gentagelse« af En Historie (1851; IV 52), hvorimod A selv i Bemærkninger indirekte er inde på motivligheden med et andet eventyr: »»Barnet i Graven« ligesom »Historien om en Moder« have meest af alle mine Digtninger skaffet mig Glæde, idet mangen dybtsørgende Moder i dem have fundet Trøst og Styrke« (17).