menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 212

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

152.12 fornummet] fornemmet, anet.

153.5-6 Jord i Jorden] jvf. begravelsesritualet: »til jord skal du blive.«

155.4 mægtede] magtede. - 6 men her havde Taarerne frit Løb] muligvis en hentydning til folketroen: »Man maae ei græde over den Døende og allermindst lade falde Taarer derpaa, thi da kan han ei faae Roe i Graven« (Thiele 1 III 105), jvf. ndf. 156.21f.

158.15 Guds Villie er altid den bedste] A.s forsynstro, se n.t. III 41.24.

Gaardhanen og Veirhanen

Gaardhanen og Veirhanen tryktes første gang i NEH 4-60, der udkom 9.12.1859.

På den alfabetiske liste over eventyr, som kunne skrives, udarbejdet af A i foråret 1859, står under G: »Gaardhanen« (ovf. s. XIII). Når Topsøe-Jensen under den nærmere gennemgang af listen imidlertid antager, at Gaardhanen og Veirhanen nok er skrevet kort før, han læste det op i Studenterforeningen 12.11.1859 sammen med flere andre af hæftets eventyr (HCA 253), skyldes det sandsynligvis, at han endnu ikke har kendt et brev fra A til Helene Balling dateret Basnæs 12.6.1859, hvori det hedder: »Her fra den landlige Stilhed er ikke meget at fortælle, jeg maatte da skrive op hvad Gjøgen fortalte, hvad Lærke og Nattergal sang, men det gjemmer jeg til Eventyrene, et saadant om »Veirhanen og Gaardhanen« har jeg skrevet herude« (udtrykt; Laage-Petersens Samling Ms. 239 KB).

Rubow (140), som henregner eventyret til gruppen af A.s fabler, mener, at gårdhanen, og vejrhanen måske med, kunne være rettet mod J.L. Heiberg og den heibergske kreds' selvtilstrækkelighed, ligesom tilfældet havde været med papegøjen i Lykkens Kalosker (I 233f) og Boghveden (I 187f) (Rubow 160).

159.15 sveder Spanskgrønt] irrer fordi den er af kobber.

160.5 Skrotten] skrutten, maven. - 11-12 til Omgang] til at have omgang med. - 35 basilisk] iflg. da. folketro et uhyre i skikkelse af en slange med hanehoved, som dræber folk alene ved sit blik; jvf. Thiele 2 II 300. - 37 allerhønsegaards] jvf. »allerhelvedes«.

161.6 Vindæg] egl. ubefrugtet, ufrugtbart æg; her tillige ordspil på vejrhanens funktion som vindfløj.

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345