Metalsvinet blev første gang trykt som kap. III i Italiensafsnittet i EDB, der udkom 30.4.1842, og blev med enkelte ændringer optaget i EHP 1-62,3. hæfte, der udkom 15.12.1862.

Historiens tilblivelse er omgærdet med megen usikkerhed. Kort efter sin hjemkomst fra Orientrejsen i juli 1841 begyndte A at skrive sine rejseindtryk ned (BHH 559), og Brix 167 tolker to optegnelser i Alm som vedrørende Metalsvinet. 28.11.1841 hedder det: »Trist Humeur over mine Eventyr« og 16.12.: »Det Eventyr skrevet«. Dette sidste kryptiske notat ser Brix - iøvrigt uden nærmere begrundelse - som direkte omhandlende Metalsvinet og mener, at notatet 28.11. skal ses i lyset af, at A ikke har kunnet finde »en tilfredsstillende Løsning paa den Historie af Lykke Per-Typen og med Improvisatorkolorit han ønskede at skrive«. Derfor skal udtrykket »det« efter Brix' mening altså tolkes som udtryk for, at A havde fundet en løsning, der befriede ham for at skrive sin barndomshistorie om igen på samme vis som i romanerne.

Medens Brix tolker historien selvbiografisk og ser den som en forløber for Den lille Pige med Svovlstikkerne (se ovf. s. 124f) og i Brix og Jensen I 407 desuden ser handskemagerfamilien som en satire over Collins, mener Inge Lise Rasmussen Pin i A-iana 3 rk. IV.14, at slutningen med den unge kunstners død minder om maleren Wilhelm Bendz' død. Bendz var ligesom A født i Odense - i 1804 som borgmestersøn - og kom på Kunstakademiet, fik den store sølvmedalje i 1825 og rejste i 1832 til Italien, men nåede kun til Vicenza, hvor han døde.

Ejendommeligt nok er det ikke indtryk fra A.s 2. Italiensrejse i 1840, hvor han opholdt sig i Firenze 12.-13.12., der danner udgangspunkt for Metalsvinet, men derimod en oplevelse fra den store rejse 1833-34, hvor