menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 228

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

Monument er opreist 266 [Aar] efter hans Død [...] Ligeover for Buonerotti Grav er Galilæi, oven over er et Marmorvaaben med en (rød) Stige« (I 207, jvf. også ib. II 79f og BHH 483). - 15-18 Det var ... Himlen] Galileo Galilei (1564-1642), naturforsker; 1633 anklaget og dømt af inkvisitionen for kætteri som tilhænger af Kopernikus' lære om Solen som det centrum, hvorom planeterne, herunder Jorden, bevæger sig. Galilei blev derefter tvunget til at afsværge sine kætterske meninger. Sml. Dagbøger 12.12.1840: »gik i ST Croce [...] jeg knælede ved Gallilæi Grav, som den der havde lidt meest Martyrdom paa Jorden. En rød Stige er hans Vaaben, mig forekom den et Billede paa Kunsten, af en gloende Stige gaaer vor Vei opad, men til en Himmel. Jeg følte reen Andagt og bad Gud gjøre mig lykkelig« (II 79f). - 19 Propheten Elias] gammeltestamentlig profet (8. årh. f.Kr.), som iflg. 2.Kongebog 2.1-18 for til himmels. - 21 Michel Angelo] Michelangelo Buonarotti (1475-1564), ital. maler, billedhugger og arkitekt. - 22 Dante] ital. digter (1265-1321); var født i Firenze, men døde i Ravenna og blev begravet i San Francesco kirken. Igennem flere hundrede år kæmpede Firenze for at fa hans lig udleveret, men forgæves. 1829 rejstes et monument over ham i St.Croce. - 22 Alfieri] Vittorio Alfleri (1749-1803), ital. digter og skaber af den klassiske ital. tragedie. - 22 Machiavelli] Niccolo Machiavelli (1469-1527), florentinsk statsmand og filosof.

19.2 Florents's Marmor-Domkirke] Santa Maria del Fiore.

21.4-5 Barnet er mit ... jeg vil] sml. Levnedsbogen 119 og KES 72, 173.

22.24 Bellissima] superlativ af ital. bella: smuk, sød. Antagelig et minde om familien Collins hund Beauty.

23.20 Tør] må.

26.10 godt] her: let.

28.1 1834 ... en Udstilling] A besøgte iflg. Dagbøger under sit første ophold i Firenze 9.10.1833 Accadémia di Belle Arti, men det fremgår ikke, om han også var der under sit andet ophold 6.-15.4.1834.

Venskabs-Pagten

Venskabs-Pagten blev første gang trykt som kap. XV i afsnittet Grækenland i EDB, der udkom 30.4.1842, og blev optaget med enkelte ændringer i EHP 1-62,3. hæfte, der udkom 15.12.1862.

I forbindelse med sit ophold i Smyrna 23.4.1841 noterer A i Dagbøger: »I den græske Kirke de to Venner« (II 191). Præcis hvad der menes med denne bemærkning vides ikke, men måske er det denne

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345