menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 232

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

En Rose fra Homers Grav

En Rose fra Homers Grav blev først trykt som kap. III i afsnittet Orienten i EDB, der udkom 30.4.1842, og blev med enkelte ændringer optaget i EHP 1-62, 3. hæfte, der udkom 15.12.1862.

Om eventyrets tilblivelse vides intet udover hvad der generelt vides om EDB (se indledningen til denne), men i MeE hedder det om rejsen til Orienten i 1841: »Fra Athen seilede jeg til Smyrna, og det var mig ikke en barnagtig Fornøielse at kunne betræde en anden Verdensdeel, jeg følte en Andagt derved, som da jeg som Barn kom ind i Odense gamle Kirke; jeg tænkte paa Christus, der blødte paa denne Jordbund, jeg tænkte paa Homer hvis Sange herfra lyde evigt ud over Verden. - Asiens Kyst holdt sin Prædiken til mig, maaskee mere gribende end nogen Prædiken har gjordt det i den murede Kirke!« (110, også i MLE I 241). Bemærkningen om Homer synes imidlertid at være en efterrationalisering. I Dagbøger 23.4.1841 skildres A.s ophold i Smyrna uden at Homer nævnes, og det synes først at være i Wien, at han er blevet opmærksom på den græske digters forbindelse til Smyrna under læsningen af K. von Hailbronners Morgenland und Abendland Stuttgart og Tübingen.I.1841.170ff., idet han i Dagbøger 10.6.1841 skriver: »Homeer ligger begravet nær Smyrna og har levet paa Chios« (II 248), hvortil dog bør bemærkes, at Hailbronner er langt mere forbeholden ang. Homers grav: »Das sogenannte Bad der Diana ist eben so unbedeutend, wie das sogenannte Grab Homers, zwischen beiden steht aber auf einer leichten Anhöhe das Landhaus eines türkischen Kaufherrn, und diess ist der schönste Punkt, den ich bei Smyrna fand« (170).

Rosenmotivet optræder hyppigt hos A, og rosenkysmotivet havde han tidligere i varieret form behandlet i Rosen-Alfen (I 177ff) og Rosenknoppen (1836; SS XII 94). Kombinationen nattergal og rose nævnes i en sammenligning i KES, hvor det siges, at politimestersønnen Ludvigs forelskede blik til Naomi »omtrent udtrykte Noderne, hvorefter Persiens Nattergal synger sine Sange til Rosen« (167), jvf. også Oehlenschlägers Aladdin: »ved Nattergalens / Sølvklare Stemme aabner Rosen sig« (Oehl I 305).

44.14 frankiske] den orientalske betegnelse for europæere, specielt vesteuropæere.

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345