om den gerriges dødsleje: »der ligger han paa det nøgne Straae i et lavt Skuur udtæret paa Legem og Siæl, hans Tanker beskiæftige sig ikke med Frelseren men med Rigdommene som han nu skal forlade og det er ham et Helvede, de brustne Øine søge kun det blinkende Guld« (Svanholm 131f). Jvf. også Fodreise 44 og 94f.

56.5-6 selv i de Onde er der en Deel af Gud] sml. skolestil: »intet Menneske er ganske fordærvet, fuldkomment Ondt, hos Alle findes der dog et eller andet ædelt Træk, hvorledes skulle vel ogsaa Guds fuldkomneste Væsen kunde udarte saaledes« (Svanholm 130f) samt Dødsøieblikket (1829; SS XII 361):

»En Evighed jeg skuer i Alt, selv i mit Bryst.
[...]
I mine Brødres Hjerter nu først jeg læser ret,
Vel er' vi alle Svage, men Ingen ganske slet.
O kunde vi herneden saa klart i Andre see,
Som i vort eget Indre, vi gjorde dem ei Vee.«

8ff. Sml. drømmeopløsningen i den oprindelige slutning i Historien om en Moder ovf. s. 127f.

Den stumme Bog tryktes første gang som kap. XVI i I Sverrig, der udkom 19.5.1851, og blev senere optaget i EHP 2-63, 2. hæfte, der udkom 10.3.1863.

Ideen til historien fik A under et ophold i Uppsala under sin Sverigesrejse i sommeren 1849 gennem en beretning, den tidligere landkommissær for det vestlige Holsten Thomas Prehn (1801-74) fortalte ham. Det hedder i Dagbøger 9.6.1849: »Prehn fortalte om en Begravelse han havde seet ved Dannemora: ude i Bondegaarden stod i en opreist Løvhytte af Sirener Liget i en aaben Kiste. (Dette kan give Indledning til en Historie, under Ligets Hoved et Herbarium, den stumme Bog, hver Blomst fortæller et Afsnit af hans Liv)« (III 319). Hvornår A er gået igang med nedskrivningen er ukendt.

57.11 Herbarium] samling af pressede og tørrede blomster. - 19 Helsen] sundhed og gode helbred.

58.5 Liigdugen] klæde der lægges over den afdøde (specielt ansigtet).

- 23 Urtegaard] have. - 24 Nøkrosen] svecisme (näckros) for nøkkerose, Nymphæa alba, af åkandefamilien. Mogens Brøndsted mener i DaStu 1967.44, at navnet formentlig er valgt pga. dets association til den