menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 238

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

usalige, uforløste nøkke og til rosen som kærlighedsblomst. - 27 Gedeblad] kaprifolium. - 30 Svalen ... qvivit] fuglen som symbol på livets kontinuitet sml. Skyggebilleder 18, Den fattige Kone og den lille Canariefugl (V 227) samt BuB Tiende Aften 13.

»Ærens Tornevei«

»Ærens Tornevei« tryktes første gang i Folkekalender for Danmark 1856, der udkom december 1855.

I et brev 24.11.1855 til vennen August Bournonville, der på dette tidspunkt med mindre succes var balletmester i Wien, udtrykker A sit håb og sin tro på, at østrigerne vil rives med af egenarten i den danske koreografs balletter, og skriver bl.a.: »Erkjendelsens Sol vil skinne, maa skinne [...] »Ærens Tornevei« gaae vi Alle, hvem Gud forundte at uddele sine Gaver [til] - Jeg har netop i disse Dage skrevet et saadant lille Billede-Stykke til Folkecalenderen, samlet et Dusin af Verdens Stormænd og med tre-fire Linier givet som i et Laterna-Magica-Billed, hvorledes de gik »Ærens Tornevei«, den, vi Alle mere eller mindre kjende.« Herefter opregner A så disse stormænd og slutter: »Det er Historiens store Sandhed, der gaaer gjennem alle Lande og vil vedblive i det Store og i det Mindre. Din Tornevei haaber jeg snart sætter Blomster« (BfA II 327f). To dage senere hedder det i et brev 26.11. til Henriette Wulff: »Jeg tænker paa min ny Roman og har skrevet to smaa Historier for Folkekalenderen: »Ærens Tornevei« og »Jødepigen«« (BHW II 247, jvf. også BLorck 327); på baggrund af denne oplysning og brevet til Bournonville, som Topsøe-Jensen henviser til i BHW III 304, turde hans gisning om, at eventyrene stammer fra 1855 være bekræftet.

Som A skriver til Henriette Wulff, er han begyndt at tænke på en ny roman dvs. At være, og det er måske via forarbejdet til denne, han har fået ideen til historien, idet titlen »Ærens Tornevei« er hentet fra en gammel folkebog, som A nævner 59.2-5, hvor hovedpersonen ligesom i At være hedder Bryde. Om han har læst bogen ud over i Rasmus Nyerups referat i Almindelig Morskabslæsning i Danmark og Norge igjennem Aarhundreder (1816) vides ikke, jvf. At være 340. Uanset om folkebogen har været inspirator eller ej, er historiens motiv centralt i A.s digtning og kan føres helt tilbage til bemærkningen i hans barndom om, at man går så gruelig meget ondt igennem, før man bliver berømt (MLE I 50) og Ottos replik i O.T. om, at »Tidsalderens store Mænd ere som Bjerghøiderne; det er disse, som vise Landet i det

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345