menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 242

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

tankegang; her - i overensstemmelse med europæisk romantisme, der også dyrkede den ufbrståede, progressive - dog i hovedsagen overført til videnskabens og tankens milepæle. Jvf. iøvrigt Skyggebilleder 111, Imp 109, BHH 87 og Metalsvinet (IV 18.17-18).

Jødepigen

Jødepigen tryktes første gang i Folkekalender for Danmark 1856, der udkom december 1855, og blev senere optaget i EHP 2-63, 3. hæfte, der udkom 30.3.1863.

Om eventyrets tilblivelse hedder det i et brev til August Bournonville 24.11.1855: »Hvad min Forfatter-Virksomhed angaaer, da har jeg, foruden [...] »Ærens Tornevei«, leveret Folkecalenderen endnu en lille Historie: »Jødepigen«, der vist hører til mine bedste« (BfA II 330).

Som det fremgår af et brev til Henriette Wulff 26.11. (se Ærens Tornevei ovf. s. 238), tænkte A på at skrive en ny roman. Det blev til At være, og hvad enten Jødepigen har inspireret ham til romanen eller omvendt, så behandler han samme problematik i At være i den jødiske Esthers skikkelse, om hvem det hedder: »hun, Jødepigen, bøiede sig mod Korsets blødende Rose, Messias, Frelseren, om hvem det gamle Testaments Propheter og Skjalde sang, han, som fødtes, lærte og døde, for at hver den som troer ikke skal fortabes, men have det evige Liv« (148).

Såvel Brix 58 som Svend Larsen i A-iana 2 rk. III 20 mener, at historien bygger på en barndomserindring, idet den i MLE I 36 nævnte Hr.Carstens' Drengeskole i virkeligheden var for jøder. Mellem drengene var dog en pige, som A sluttede sig til, og såfremt hun også har været jøde, har det været Sara Heimann, født 1804, der senere blev tjenestepige. Iøvrigt formoder man, at hun også har været model til Naomi i KES, uden at de to dog har nogen karakterlighed.

Om historien hedder det i Bemærkninger, at der i den »er gjenfortalt et ungarsk Sagn« (12). Det drejer sig om fortællingen Edie Rache om Peter von Szápár i Alois Freiherrn von Meduyánsky: Erzählungen, Sagen und Legenden aus Ungarns Vorzeit (Pesth. 1829. 105-119).

64.16-17 Kom Sabbathens Dag ... hellig] 2.Mos. 20.8. - 35 Pascha] tyrkisk ærestitel til militære og civile embedsmænd.

65.31 Ær din Fader og din Moder] 2.Mos. 20.12.

66.19-20 han ledsager os over Døden] fri gengivelse af Salme 48.15. -

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345