menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 249

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

eventyret ved at indføre de to tidstyper: excentriske engelske turister, hvor det i folkeeventyret er den sidste køber, der vædder på, at konen bliver vred.

82.8-16 Du har seet ... Alle og Enhver] sml. Moderen med Barnet (Hist, hvor Veien slaaer en Bugt) (1829; SS XII 49f). - 12-13 Bagerovnen ... Mave] sml. KES 58 og Hyldemoer (II 175).

83.36 Stenten] overgangen over et gærde.

84.6 Bommandens] passede bommen og opkrævede vejafgift af de rejsende, jvf. »Adgangen til Staden havde ogsaa andre Forhindringer [end byportene] [...] Desuden var der et Bomhus, hvor Bøndervogne hver Dag, men andre Vogne paa Søn- og Helligdage maatte betale Bompenge for at komme ind i Staden« (J.Davidsen: Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn. I. 1880.6f). Se iøvrigt Hvad man kan hitte paa (V 108).

85.9 Skippund] 160 kg. - 10 Det er nok at give Skjeppen fuld] det er nok en ordentlig fortjeneste; skæppe: 17.39 1. - 12 Strygmaal] strøget mål, modsat topmål dvs. rigeligt mål. - 14 Top! top!] almindelig bekræftelse på væddemål; ordspil på Topmaal.

De Vises Steen

De Vises Steen blev første gang trykt i Folkekalender for Danmark 1859, der udkom december 1858.

Om eventyrets tilblivelse vides intet andet end en bemærkning i et brev til Signe Læssøe fra Basnæs 21.12.1858, hvori A takker for et brev og fortsætter: »Jeg skrev ikke øieblikkelig!; jeg vilde, at De først skulde have fra mig mit Nyeste, det eneste Eventyr, jeg i den sidste Tid har skrevet: »De Vises Steen«« (BfA II 401). Eventyret må altså være skrevet i efteråret 1858.

De Vises Steen med dets behandling af troen, der løser livets og dødens gåde, betegner forsåvidt et nyt trin i A.s religiøse udvikling væk fra hans ungdoms rationalistiske fornuftstro, men genoptager motiver og temaer fra det tidligere forfatterskab, således som det fremgår af Bemærkninger (19f).

Motivet med brødrene, der føres rundt i verden, specielt den fjerde broders flyvning, leder tanken tilbage til Paradisets Have (I 141ff), ligesom der går en linie fra Sneedronningen (II 49ff) over At være og En Historie fra Klitterne (III 169ff), når det gælder udødelighedstroen. Endvidere knytter eventyret sig til Skyggen (II 129ff) ved

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345