menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 254

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

104.15 Been for Been] ordspil på talemåden: øje for øje og tand for tand (G.T.).

105.20 Kakkelovnsskraber] redskab til at skrabe eller rage op med i kakkelovn; jvf. iøvrigt Brix 175, der tolker kakkelovnsskraberen som Riborg Voigts brev til A, hvori hun afviser ham, et brev A bar i en læderpose på brystet ved sin død. - 26-31 Skyd frem ... saadan tidt] egl. vers 7-12 i digtet Foraar i Vinteren, som iflg. digtets undertitel er skrevet på Basnæs 2.1.1859, altså året før Sneemanden. Ved optagelsen i eventyret ændres dog v. 10 fra »Alt Foraar anden Januar« og v.12 fra »Kom kjære Sol, kom saadan lidt« (trykt i J.Skjerk: H.C.Andersen som hus-poet. Aarhus 1981.58).

I Andegaarden

I Andegaarden blev trykt første gang i NEH 5-61, der udkom 2.3.1861.

Om baggrunden for eventyret fortæller Nicolaj Bøgh i artiklen H.C.Andersens Værtinder (Illustreret Familie Journal 1885. Nr. 43.341): »Hans Afbenyttelse af Bekjendtskabskredsen fremgaar [...] af følgende Udtalelse, han en Gang kom med, og som jeg nu nedskrev. Han sagde: »Tidt, naar Folk har været forrykte, og jeg ikke har kunnet komme til at bide fra mig, har jeg skrevet et Eventyr og sat dem ind i. For Exempel i det Eventyr »I Andegaarden«. De kan tro, jeg har oplevet den Hane og den portugisiske And; jeg har dem saa tydelig, og jeg turde ikke lade det trykke, før hun, Mutteren var død; hun var saa dum og saa prolegerende.«

Bemærkningen kunne tyde på, at A havde haft manuskriptet liggende i længere tid. Imidlertid hedder det i Dagbøger 15.1.1861: »Skrevet om »I Andegaarden«« (V 5), hvilket enten kan betegne en omarbejdelse eller, mere sandsynligt, et nyt eventyr om emnet.

A nævner, som det ses, ikke selv modellen til anden, men Woel II 450 foreslår A.s noget excentriske velgørerinde Catharina Bügel (1767-1845) eller baronesse Christine Stampe (1797-1868). Ingen af dem er sandsynlige. Baronesse Stampe levede endnu, og fru Bügel havde været død i 15 år.

Motivet er tidligere behandlet i Den grimme Ælling (II 30-38).

107.23 Portulak] køkkenurt; Portulaca oleracea.

108.3 Mamelukker] dameunderbenklæder med blonder synlige nedenfor kjolen. - 9 Locomotiv] her: kraft. - 15 P-Lyd paa fornemt Chinesisk] sml. Nattergalen (II 18ff). - 28 Speil] metalglinsende parti på

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345