menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 308

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

Som A skriver i Bemærkninger, blev Den onde Fyrste optaget i de tyske og engelske udgaver af eventyrene (23), og i forbindelse med oversættelsen til tysk skriver han til Heinrich Zeise 3.11.1845: »dette har jeg, som De seer antydet, ikke selv opfundet, men paa den grimske-musæuske Maade [: efter de tyske eventyrfortællere brd. Grimm og J.K.A.Musäus] gjenfortalt« (A-iana 2 rk. V 264). A nævner imidlertid ikke, hvorfra han oprindelig har sagnet. Men som påvist af Aage Bentzen i Der böse Fürst, Beiträge zum Verständnis des religions-geschichtlichen Hintergrundes eines Marchen von H.C.Andersen i: Studia theologica IV. 1950.109-19 er eventyrets motiv, der også er beslægtet med Ikarossagnet, vidt udbredt. I den forbindelse kan nævnes Firdausis beretning om kong Kai Kaus, ligesom Bentzen ser en forbindelse mellem det kunstige skib og den middelalderlige Alexanderroman, hvor kongen flyver på fire store fugle.

14.29 Centner] 1 centner = 100 pund (50 kg). - 37-38 min Villie skal skee] en omvending af formuleringen i Fadervor: »Ske din vilje!«

15.1 Himlens Befæstning] himmelhvælvingen, jvf. 1.Mos. 1.6-20. Se iøvrigt A.s senere syn på brugen af dette udtryk i At være 107 m. note. - 5 en Myggesværm] sml. Rosen-Alfen (I 181).

Bind 26
(SS 26-68)

Marionetspilleren

Marionetspilleren tryktes første gang som kap. IX i I Sverrig, der udkom 19.5.1851.

En præcis datering af eventyret er ikke mulig, men I Sverrig er som helhed skrevet i perioden september 1849-august 1850.

I romantikken fik marionetteatret en anerkendt status, og A har selv behandlet motivet med marionetteatret og dukkerne, der bliver gjort levende, i Dødningen (I 198f) og Reisekammeraten (I 73f). Hans Brix ser såvel de to sidstnævnte eventyr som Marionetspilleren inspireret af N.T.Bruuns skuespil Avisfrierierne eller det forseglede Brev (1815), hvori luftskipperen Luft fortæller om sit ambulante marionetteater, som han har rejst rundt med, men som blev ødelagt af en flok unge herrer. Og Marionetspilleren er herudover en videre udvikling af en replik hos Bruun: »Paa mit Teater herskede den sande huslige Tone - og aldrig Capricer, aldrig Sygdom iblandt Personalet - det var nu især

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345