Skrimmel og Skrammel, Stumper og Skaar, der laae [...] Skaaret af en gammel Theepotte, [overstr.: jeg tog det op, skrev et Eventyr derom, det eneste paa hele] med Indskrift, chinesisk var det ikke, men heller ikke maurisk! saa havde den jo været en Bid for Musæet, nu gav den Ideen til et Eventyr, og det skal jeg give paa andet Sted. Nu er vi i Toledo, ogsaa det er nu kun et Skaar [overstr.: af] slængt hen i en Afkrog.« Slutningen her er indsat i en nyere version på et indskudt blad; den oprindelige tekst løb videre fra »og Skrammel«, lidt anderledes, overstreget, og fortsatte fra »jeg tog det op«: [overstr.: der laae paa Bunden et Eventyr,] tænkte paa da den var heel, og da jeg selv var heel, [overstr.: man tænker altid paa sig selv, det skulde man ikke, men jeg tænkte paa mig selv i den forbigangne Tid, men fra mig selv er de grønne Theeblade der lægges i, [overstr.: tør jeg skjæn] der er mere i Eventyret af mig selv end af Toledo, tør jeg skjænke.

Theepotten.]

(Her citeret efter Hans Aage Paludan: Et Eventyr af H.C.Andersen i: DaStu 1940. 124f).

Derefter findes kun et notat i Dagbøger 31.3.1864: »Honorar af Delbanco for mit Bidrag til Folkecalenderen 8 Rdlr.« (VI 31). Honoraret dækkede iøvrigt både Theepotten og to vers om det nye kongepar, Christian IX og Louise.

Folkesangens Fugl. En Stemning blev trykt første gang i Folkekalender for Danmark 1865, der udkom december 1864.

På listen over »Eventyr som kunne skrives« (april-maj 1859) finder man under S: »Sangfuglen« (ovf. s. XIV), som Topsøe-Jensen mener sikkert er blevet til Folkesangens Fugl (HCA 255). Iflg. Bemærkninger (22) er eventyret skrevet i København ved juletid (1864), iøvrigt på samme tid som Stormen flytter Skilt. Denne sidste oplysning er forkert (se ovf. s. 292), så man kan måske også stille sig tvivlende mht. Folkesangens Fugl, medmindre man fortolker juletid i videste betydning. De eneste sikre oplysninger er nemlig Dagbøger 14.11.1864: »reenskrevet Folkesangens Fugl og læst den for Paludan Müller« (VI 152) og 16.11.: »Afleveret til Folkekalenderen: »Folkesangens Fugl«« (ib. 153).

Som karakteriseret af Topsøe-Jensen er eventyret en »besynderligt sammenkogt Historie« (FoF X 146) bestående af to af hinanden uafhængige partier bundet sammen af motivet med Folkesangens Fugl. Fortællingen om kongen, der ikke kan finde hvile, før skjalden