menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 350

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

Nye Eventyr og Historier
Tredie Række. Første Samling. 1872
(NEH 9-72

Lykken kan ligge i en Pind

Lykken kan ligge i en Pind tryktes første gang på engelsk i Riverside Magazine, april 1869 under titlen Luck May Lie in a Pin. På dansk forelå det først i For Romantik og Historie, udg. af H.P.Holst. 4. Bind 1870, der udkom marts 1870.

Iflg. Bemærkninger (28) er eventyret skrevet under et ophold i Jurabjergene, hvor A hørte om en drejer, der tjente sig op ved fremstilling af træpærer til paraplyer.

Oplysningen om Jurabjergene er sandsynligvis forkert, idet det i Dagbøger 28.12.1868, København, hedder: »Skrevet: Lykken kan ligge i en Pind« (VIII 158). 7.1.1869 meddeler Dagbøger endvidere: »Sendt Brev til Scudder Esq i New-York deri: Lykken kan ligge i en Pind« (ib. 164, jvf. BScudder 45: »Til Magazinet følger her en for dette skreven ny Historie, der ikke bliver trykt paa Dansk før efter Optagelse i Riverside«]. Iøvrigt overlod A det tilsyneladende til Edvard Collin at bestemme, hvorvidt eventyret skulle med i 3NEH-70. På foranledning af et brev fra Reitzel sendte han 22.11.1869 Collin en afskrift af eventyret med flg. bemærkning, hvor man har et sjældent eksempel på, at A har gjort sig overvejelser over hæftets komposition: »vil De læse [Lykken kan ligge i en Pind] igjennem og dersom De finder: det kan fortjene at optages i den lille ny Samling, da beder jeg Dem særdeles at De vil rette de Comma- og Skrivefeil der rimeligviis kunne findes, synes [De] ikke stort om det, da hold det tilbage, lad ikke Hr Reitzel faae det [...] Optages »Lykken kan ligge i en Pind«, da maa denne Historie ikke slutte Heftet, men helst faae Plads mellem Hønse-Grethe og Tidselen, eller mellem Tidselen og hvad man kan hitte paa. Kommer den slet ikke med, da gjem den« (BEC IV 111f).

Eventyret knytter sig via sit lykkemotiv til en lang række af A. s eventyr lige fra Fyrtøiet, men udmærker sig ved sin personlige bekendelse gennem brugen af jeg-fortæller.

123.16 Newton] Isaac N. (1642-1727), eng. fysiker og matematiker; opdagede tyngdeloven, jvf. Æblet (V 240ff). - 22 Dreier] samme

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345