menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 368

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

28.9. noterer han i Dagbøger: »sidder hjemme og afskriver »gamle Johanne«« (IX 337); 30.9. læste han det hos Collins; 2.10. gav han det til afskrivning, og 7.10. hedder det endelig: »Afleve[re]t Eventyr og Historier til Trykkeriet« (ib. 339).

Eventyret bygger på en barndomserindring om en mand om hvem det blev fortalt, at han som ung havde været udenlands. Da hans kæreste ikke kunne udholde længslen efter ham, var hun gået til en klog kone, der havde anvendt den i eventyret omtalte metode med gryden til at få ham hjem (Bemærkninger 31). Denne overtro er iflg. Hans Ellekilde (A-iana 2rk. III 120) kun beskrevet i Thiele 2 III 187, hvor den er stedfæstet til Fyn. Derfor mener Ellekilde, at kilden er Thieles ven A, som på sin side har haft den fra den i Bemærkninger nævnte anonyme gamle kone. Tage Høeg 158 peger desuden på et litterært forbillede, nemlig E.T.A.Hoffmanns Der goldne Topf, hvor Veronika søger at vende Anselmus' hjerte til sig ved, at heksen koger tryllemidler sammen i sin gryde. Men i og med at Tage Høeg selv nævner, at A anvender Hoffmann i ændret form, må A.s egen bemærkning om, at eventyret bygger på en barndomserindring, siges at være mere sandsynlig. Iøvrigt har A brugt motivet med den kloge kone og gryden i Imp, hvor Fulvia koger urter for at kalde Giuseppe hjem til Teresa (31 f; 308), samt i KES, hvor Maria bebrejder sin mand, at han har ladet sig hverve til soldat: »Kjendte jeg Dig ikke bedre, vilde jeg troe, at Du ude havde givet dit Hjerte bort, og at hun der havde Gryden paa at kaage efter Dig, derfor lider Du af Uro« (57). Modsat eventyret gør han dog hverken i Imp eller KES op med overtroen. Se iøvrigt ndf.

Udover at bygge på en barndomserindring er beskrivelsen af Iver Ølses hjem endnu en - sidste - skildring af A.s eget barndomshjem, hvad der ikke mindst afspejles i den religiøse samtale om liv og død, jvf. ndf. Endvidere er eventyret endnu en variation over motivet med den modfaldne frier, som A hyppigt har behandlet bl.a. i Under Piletræet (se ovf. s. 154).

180.4-5 den gamle Johanne] Johanne Marie Jantzen, f. Libensche (ca. 1759-1827), jvf. brev fra A.s moder til sønnen 13.10.1827: »Da jeg veed at Du fordum interesserte Dig meget for gamle Johanne som var hos Bunkeflods maae jeg lade dig vide, at hun ved Døden er afgaaet« (H.G.Andersens Moder. En Brevveksling, ved Sv. Larsen. 1947.28). Se iøvrigt Buket 309ff. - 7 Kongeveien] 1795-1813 blev Nyborg landevej, der oprindelig førtes ind til Odense nord for åen ad Sankt Jørgensgade, flyttet til sin nuværende placering syd for åen. - 8 mærkbart] iøjnefaldende. - 18 Muskedonnere] dunhammere, Typha latifolia. - 19

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345