188.2 Persejern] pressestrygejern. - 12 yndelige] yndige. - 13 tage Musketten] blive soldat; musket: flintebøsse.

189.30 Skafferne] gik rundt og indbød til gilde; ved gildet stod de for opvartningen, bød velbekomme, dansede den første dans med bruden osv.

191.43-192.3 Elses Barnebarn ... den gamle Mand] sml. børnene der råber efter A.s sindssyge farfar (MLE I 35).

Portnøglen blev trykt første gang i NEH 10-72, der udkom 23.11.1872.

Eventyret er påbegyndt under et ophold på familien Henriques' landsted Petershøj i Klampenborg. 2.8.1872 fortæller A i et brev fru Melchior: »Jeg nedskriver flere Momenter til et nyt Eventyr: Portnøglen, men den vil ikke her forme sig, dog faaer jeg nok Bugt med det, er jeg først i Rolighed paa »Rolighed«« (Reumert 185). Denne antagelse holdt stik, selv om han i et brev fra Rolighed 6.8. fortæller fru Scavenius på Basnæs: »Jeg har begyndt paa et nyt Eventyr, Portnøglen, men jeg faaer det nok ikke ret paa Papiret før jeg er i Ro paa det hjemlige Basnæs; bliver denne nye Historie, som jeg ønsker den, da vil jeg ved Juletid kunde udsende et nyt lille Hefte, indeholdende Tante Tandpine, - Eventyrbogen - Loppen og Professoren - Portnøglen« (utrykt, H.C.Andersens Hus, Odense; her citeret efter A-iana 2 rk. I 237 f). 9.8. hedder det så i Dagbøger: »Skrevet paa Portnøglen«« (IX 318); 11.8.: »Gik tidlig op og skrev paa »Portnøglen«« (IX 317); 12.8.: »Sluttet »Portnøglen«« (ib.). Og 15.8. kunne han læse eventyret op for første gang: »Til Middag var William Bloch senere kom Collin Lund, de vare meget glade ved at høre [...] Portnøglen [...] Schousboe og Kone fra Storeheddinge, loe meget lysteligt af Portnøglen« (ib. 319 f). Endelig skriver han 31.8. fra Basnæs til Henriette Collin: »Jeg har før jeg forlod »Rolighed«, skrevet endnu en Historie: Portnøglen, som er ganske heldig og vist vil more Dem« (BEC IV 224).

Eventyret bygger på 1800tallets interesse for spiritisme, specielt troen på ånder i møbler og nøgler, som A bl.a. havde mødt på en herregård i Tyskland (Bemærkninger 31 f). Henvisningen til Tyskland gælder hans besøg hos major Serre og hustru på godset Maxen ved Dresden. Under et ophold her i 1854 skriver A i Dagbøger 15.5.: »Vi fik en Nøgle frem og skulde høre den svare, aldrig havde jeg prøvet Sligt. Det viiste sig at jeg havde stor magnetisk Kraft, der var sandeligt intet Selvbedrag, jeg kunde neppe holde den; mit Navn sagde den og da der