Vellevnets Kilde, og de Tønder Guld, han havde arvet efter sin Fader, vare udtappede til Bærmen« (Oehl Eventyr I 1ff). Sml. iøvrigt Fyrtøiet (I 26.9-20). - 23 artig Volte] anseeligt, voldsomt krumspring.

155.5-8 Se n.t I 26.2-6. - 14 Tyrkeguden] Allah. - 38-40 Et første udtryk for den udvikling i hensigten med eventyrene, som A formulerede direkte i brev til Ingemann 20.11.1843: »Nu fortæller jeg af mit eget Bryst, griber en Idee for den Ældre - og fortæller saa for de Smaa, medens jeg husker paa, at Fader og Moder tidt lytte til, og dem maa man give Lidt for Tanken!« (BfA II 94 f; jvf. også MLE I 290).

156.20 den nedrige Mængde] de fattige. - 25 Første] øverste, vigtigste. - 32 den] kurven. - frisksindet] frisindet. - 38-157.14 En parodi på den realisme som bl.a. fru Gyllembourg repræsenterede med sine Hverdagshistorier, jvf. brev til Henriette Hanck 3.8.1838: »jeg ynder aldeles ikke »Hverdagshistorier«, hvori ingen stor Livsbrydning finder Sted, jeg forlanger en romantisk Duft, som ingen af disse ret give mig« (BHH 263). Se også O.T. 133, Elisabeth Hude i A-iana 2 rk. VI 342ff samt Brix 122ff, der ser det som en parodi på tonen og livet i den heibergske kreds.

157.16 Petersille] persille. - 16 Sandhullet] rum til opbevaring af gulvsand. - 17 bekrandser jeg ... imorgen] sml. BuB, Trettende Aften, hvor en anmelder vil rose en lyriker, der har skrevet smukt om hans egen »Phantasier og det huuslige Liv« (16). - 19 Ildklemmen] ildtang til at tage noget ud af ilden med eller rage op i ilden med. - 26 uden] medmindre. - 38 patriotisk] et nøgleord i tidens officielle debat og i en del litteraturkritik.

158.4 paa den rette Ende] i orden. - 5 hele Codillen] det altsammen; Codillen: egl. spilleudtryk, nemlig i l'hombre, at en spiller får dobbeltbet, fordi han gør færre stik end modspillerne. - 15-17 Nu kan da ... brændt ud] iflg. Brix 152 en ironisk hentydning til Carl Bernhards succes med Lykkens Yndling (1837), der netop har heltens død på hans livs højdepunkt til pointe, en tematik A iøvrigt senere seriøst tog op i Iisjomfruen (IV 159f) og Lykke-Peer.

Storkene tryktes første gang i EB 5-39, der udkom 19.10.1839.

Hvornår og hvordan A er blevet inspireret til eventyret vides ikke, men hans yndlingsfugl storken var meget populær i tidens digtning, jvf. fx Ingemanns Storken sidder paa Bondens Tag (1837) og Blichers storkedigt i Trækfuglene (1838). Iøvrigt skriver A selv i Bemærkninger,