|
|
|
|
|||||||
|
|
i 1865 læser han tilfældigt i den og betegner den som »en ugudelig, liderlig Bog« (Dagbøger VI 233). A.s væsentligste ændring og tilsætning i forhold til Boccaccio er alfen, en skikkelse som A - og iøvrigt romantikken i almindelighed - var optaget af, således i Skyggebilleder 29 f (se iøvrigt kommentar til Reisekammeraten (I 71.10ff)). En rosenalf optræder i digtet Rosen (1832; SS XII 140), hvor det hedder:
I Morgenduggen Blomsterne sig bade,
Endvidere bør nævnes digtet Alfernes Blomster, iflg. Alm skrevet 14.12.1838 og trykt i Portefeuillen for 1839 (udg. af Georg Carstensen) 20.1.1839. I dette digt, der både iflg. undertitlen og brev til Henriette Hanck ca. 22.12.1838 (BHH 307) bygger på et folkesagn, er alferne til forskel fra A.s øvrige alfer ikke blot større, idet de har skikkelse af børn, men deres væsen er også en mellemting mellem elverfolk og engle, der lokker menneskene ud i skoven og dermed i døden, hvorpå de afdøde selv bliver alfer. 179.12-13 fortalte hende ... Mord] sml. Skyggebilleder, hvor alferne, da de kommer ind i postvognen, også forbindes med en drømmeagtig tilstand: »De deelte sig i forskjellige Partier og spillede nu hele Comoedier, som mit Reiseselskab troede at drømme; hver fik sit Stykke« (30). - 23 Maaneds-Rose] rose der blomstrer flere gange på et år. 180.20 fjantet] sindssyg, tosset. - 26 Alfernes Kjærlighed] denne inkonsekvens (sml. ogs. 180.36-181.1) i forhold til indledningen med kun én alf i rosentræet tyder på, at A oprindelig har arbejdet med flere alfer, men ændret dette forhold inden trykningen. Sml. også Skyggebilleder: »i enhver Blomst boer en saadan lille Aand, der lever og døer med den« (30). 181.7-11 Sml. det samtidige Den onde Fyrste (V 15), hvor Gud udsender en myggesværm for at straffe fyrsten. Svinedrengen Svinedrengen tryktes første gang i EB 6-42, der udkom 20.12.1841. Eventyret omtales første gang i et brev til Henriette Hanck 12.11.1839, hvor A fortæller, at hans højre hånd snurrer af træthed, |
|
|||||||
|
|
||||||||||
|
|
|
||||||||