menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 85

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

22.2.-3 et Silkebaand om Benet] sml. Imp 246. - 8 Spekhøker] detailforhandler af fedevarer, smør, æg, brød og diverse kolonialvarer. - 28 ganske af min Skole] afgjort tilhænger af mine meninger.

23.8-10 hos den virkelige Nattergal ... bestemt] sml. Recension: »En Nattergal ret snurrigt slaaer sin Trille hist bag Muren, / Men der er ei Methode i, det er jo reent Naturen« (1830; SS XII 2). - 32-36 En satire over æstetikerne af den heibergske/hegelske åndsretning, jvf. Skyggebilleder 30 og Keiserens nye Klæder (I 107ff).

24.25ff. Scenen med døden og kejseren er en bearbejdelse af Den første Aften i BuB (281 f), som A udelukkede fra den trykte udg. af frygt for at den skulle opfattes som en hentydning til Frederik VI, der netop var død 3.12.1839 (Jvf. BHH 405). Ved bearbejdelsen forstærkede A kejserens ensomhed, medens han i BuB er omgivet af hoffolk, ligesom uhyggen understreges ved personifikationen af kejserens gerninger, jvf. iøvrigt søvngængerens syner i Fodreise 40 og Ingemanns febersyner i Dagbøger 4.10.1825 (I 9).

25.10 en Chineser] kinesisk porcelænsnikkedukke (jvf. Hyrdinden og Skorsteensfeieren II 93f). - 20ff. Jvf. Charlotte Bournonville: Erindringer fra Hjemmet og fra Scenen.1903.297: »En af Faders [: August Bournonville] nærmeste Venner, en meget musikalsk ung Mand, laae farlig syg, og den Sorg han følte over ikke at faae Jenny Lind at høre, bidrog ikke saa lidt til at forværre hans Tilstand. Da Jenny Lind hørte det, raabte hun: »Snälle Hrr. Bournonville, låt mig bara sjunga för sjuka mannen!« - Det var maaskee et Vovestykke at udsætte et dødssygt Menneske for en saadan Sindsbevægelse; men det lykkedes; thi efter at have hørt hendes deilige Sang [...] begyndte han at komme sig.« - 33 sin Have] kirkegården.

Kjærestefolkene

Kjærestefolkene tryktes første gang i NE 1-44, der udkom 11.11.1843.

Tilblivelsestiden kendes ikke nøje, men da det af Alm fremgår, at Engelen er digtet 10.10.1843, og det i Bemærkninger siges, at alle eventyrene i hæftet »ere fremkomne, som ved een Gydning« (7), må Kjærestefolkene altså være skrevet tidligt på efteråret 1843. Under alle omstændigheder var det begivenheder i sommeren 1843, der givetvis var inspirationskilden. Skønt nedskrivningsdatoen er ukendt, kendes dog lidt til arbejdet med eventyret, idet Nicolai Bøgh, A.s unge fortrolige ven i de sidste leveår, i H.C.Andersen i det daglige Liv har fortalt om Kjærestefolkene: »Sine fleste Æventyr skrev han ned om

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345