menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 87

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

Den grimme Ælling

Den grimme Ælling tryktes første gang i NE 1-44, der udkom 11.11.1843.

Om dette eventyr skriver A i Bemærkninger, at »den første Halvdeel af »den grimme Ælling« er skreven under nogle Dages Sommer-Ophold paa Gisselfeldt, og Slutningen først bragt paa Papiret et halvt Aar efter« (7). Data i dagbøgerne er sparsomme men tilstrækkelige vidnesbyrd om, at A husker fejl i 1862 ang. varigheden af arbejdet med eventyret.

Sommeren 1842 opholdt digteren sig i juli skiftevis på Gisselfeldt og Bregentved, inden han 2.8. rejste en lille månedstid til Glorup. I perioden 30.6.-7.7. gjaldt besøget Gisselfeldt, et besøg der faldt sammen med premieren på A.s vaudeville Fuglen i Pæretræet på Det kgl. Teater 4.7., og det blev modtagelsen af denne nu glemte vaudeville, der satte A.s fantasi igang. I Dagbøger 5.7. hedder det: »Stamherren [: grev Chr. Danneskiold-Samsøe] kom ind og gratulerede mig til mit Stykke igaar, han havde været i Theatret, det havde vundet meget Bifald, imidlertid fik jeg dog lirket ud af ham at der var ogsaa hysset; uagtet jeg ikke vilde det, blev jeg forstemt, drev om i Skoven og paa Marken, følte mig mindre vel! - fik Idee til »Historie om en And«, det hjalp lidt paa Humeuret« (II 273). 7.7. rejste A til Bregentved, hvis have mindede ham om en engelsk park, og hvor han i Dagbøger 8.7. bl.a. noterer: »Svanerne have Unger og ere meget irritabile« (II 275). Efter her at have set modellen til »den grimme ælling« vidner dagbogen i de flg. dage om, at A får de indtryk, der senere indgår i eventyret. Gisselfeldt 13.7.: »Hvilken Afvexling i Naturen; den grønne Havre, det gule Korn, Høet i Stakker, Storke ved Sumpene« (ib. 277); Bregentved 16.7.: »Andejagt« (ib. 278) (Brix 198 mener, at denne begivenhed skulle betegne begyndelsen til eventyrets genesis ud fra en teori om, at A skulle have overværet jagten, hvilket er lidet sandsynligt. Brix udelader imidlertid notatet om svanerne 8.7.! se også Buket 74). Bregentved 26.7.: »Begyndt igaar paa Svaneungen« (II 284). Først et år efter står der i Alm 7.10.1843: »Endt Eventyret Svaneungen«. Skønt dagbogsnotaterne tydeligt vidner om, at A allerede fra begyndelsen må have arbejdet med kombinationen and/svane, er det i sidste øjeblik, han finder på titlen Den grimme Ælling i stedet for Svaneungen, der ville berøve læseren overraskelsesmomentet i ællingens forvandling. Denne ændring må være sket mellem 7.10. og 29.10., idet man sidstnævnte dato i en foranmeldelse i Georg Carstensens Ny Portefeuille 1843.IV 158-59 kunne læse den endelige titel.

Allerede Ingemann pegede i sit takkebrev 15.11.1843 på det selvbiografiske i Den grimme Ælling (jvf. VI 153), og A indrømmede også dette direkte i et brev til den unge Georg Brandes 21.7.1869: »i »Den grimme

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345