menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 99

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

Nye Eventyr
Første Bind. Tredie Samling. 1845
NE 3-45

Elverhøi

Elverhøi tryktes første gang i NE 3-45, der udkom 7.4.1845.

Eventyret er sandsynligvis skrevet i begyndelsen af 1845, idet A i et brev til sin holstenske oversætter Heinrich Zeise 10.2.1845 fortæller, at han har manuskript liggende til fire endnu utrykte eventyr (A-iana 2 rk. V 243). Og 6.3.1845 fortæller han samme, at han »har i Manuskript tre nye originale« (ib. 247). Da Hyrdinden og Skorstensfeieren og Holger Danske er skrevet henholdsvis 13.3. og 16.3. 1845, må Elverhøi være skrevet før 10.2.

Romantikkens interesse for folkesagn og folketro havde gjort elverfolk-motivet uhyre populært med en første kulmination i J.L. Heibergs nationale festspil Elverhøi (1828), som inspirerede A til digtet Klintekorset paa Møen (1830; SS XII 39f), og hvis indflydelse også spores i Dødningen (I 191.17ff). I det hele taget nævnes elverfolk ofte i hans digtning (fx Christian den Andens Dverg (A-iana III 74) og O.T. (56 f)). Under et ophold på Bregentved i sommeren 1842 aflagde A selv 20.7. besøg på Elverhøj under en udflugt til Stevns (Dagbøger II 281, BEC I 322). Men som påvist af Hans Brix (Blicher-Studier 2 1967 112f) er den direkte inspiration til eventyret Blichers En Aften-Underholdning paa Dagbjerg Dos, trykt i Nordlyset 1827, men ikke optaget i de senere novellesamlinger. I stærkt forkortet form indgik den imidlertid i Høstferierne (1840), hvortil Brix og Jensen II 389 udelukkende henviser, måske pga. tvivl om A kan have kendt tidsskriftet, men uden at gøre opmærksom på, at Brix i Blicher-Studier pointerer, at det kun kan være Nordlys-versionen A har benyttet pga. de træk, der fortælles om en ung elverpige; træk, der er udeladt i Høstferierne. En anden vigtig kilde er Thiele (se ndf.), der i modsætning til Heiberg (Forerindring til Elverhøi (1828; Prosaiske Skrifter IV.1861.46)) ikke identificerer elverkongen med klintekongen, idet sidstnævnte holder til på Møn.

Endelig skal nævnes, at A ikke regnede Elverhøi blandt de »rigtige« eventyr, jvf. brev til Ingemann 10.4.1845 (BfA II 110) og brev til Zeise

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345