Nils's Ansigt sig bag et af Taarnvinduerne i Stueetagen, men forsvandt straks igen.

Jørgen Tjener kom ud og tog imod.

- Er Husbond hjemme?

Jørgen, der havde skarp Ordre til altid at nægte Nils hjemme, saa idiotisk ud og sagde:

- Nu kommer Fruen ...

- Hjælp mig ned!

Tjeneren hjalp; og Joachim stagede sig op ad Trappen.

I Entréen kom Fru Line ham i Møde. Hun var for en knap Uge siden staaet op efter at have bragt den lille Sofie til Verden. Og hun var bleg og slank og skønnere end nogensinde:

- Velkommen, Onkel Joachim ...

Den Gamle saa' beundrende op og ned ad hende. Ogsaa hans Hjerte havde hun straks ved deres første Møde lagt for sine Fødder:

- Naa, sagde han, da Mønstringen var til Ende - saa hun har kælvet?

Fru Uldahl rødmede.

- Hvordan gik det .. uden Dyrlæge?

- Jo-e, Tak ...

- Ja, hun har jo Øvelsen!

Da Jørgen havde hjulpet den Gamle Tøjet af, gik Herskabet ind i Dagligstuen.

- Hvor er Nils?

Fruen saa' forlegen i Gulvet.

- Kan I nu ikke forliges længere?

- Nej ... lød det sagte.

- Næ, jeg har hørt om det; det er derfor, jeg kommer. Er det Dig, der er blevet udtilbens? Det ligner Dig ellers ikke.

Fru Line vidste ikke Raad for at svare:

- Nej det ... ja det ... stammede hun.

- Næ, naturligvis er det Nils, den Tamp! Men Børn faar I da; saa til Tider maa I vel være enige?

- Det er kommet senere, Onkel, det ...

- Har han andre Kvindfolk? Det er vel det?

- Ja-e ...