DEN Række Afhandlinger, som senere samledes under Navn af Den Ghristelige Børnelærdom , betragtet af Nik . Fred. Sev. Grundtvig , fremkom først enkeltvis i Chr. M. Kragballes Kirkelig Samler, Tidsskrift til christelig Oplysning , 1855-1861.

I 1868 udkom de samlede som en særskilt Bog med denne Fortale :
Disse Oplysninger om den kristelige Børnelærdoms Forhold til det christelige Liv, udkomne i Kragballes Kirkelige Samler, udsendes her sammentrykte efter Venners Ønske og vil da være dem velkomne, medens de naturligvis maae forarge dem, der mener, at det christelige Liv ingenlunde beroer paa Børnelærdommen, men paa Lærestanden, Sognegrændsens Fasthed og Folke-Kirkens hele Mekanisme. Uden videre at indlade mig i den store Strid om Valgmenighederne , kan jeg dog ikke undlade at udtale min store Forundring over, at en saadan Strid har kunnet føres i Danmark , hvor man giennem Aarhundreder har havt frie Valgmenigheder for Øie, der ovenikiøbet hverken havde Ordination, Alterbog , Salmebog eller Gatechismus tilfælles med den Danske Folke-Kirke, men dog fandtes at kunne staae under dens Tilsyn og have borgerlige Rettigheder tilfælles med den, uden mindste Fare eller Skade. Dette har nemlig, som bekiendt, ikke blot været Tilfældet med de Tysk-Lutherske Menigheder i Hovedstaden , hvor derhos Sognebaandet for dem var løst, men i hele Slesvig til 1864, saa at naar alligevel 6 Bisper og Præster i Hundredevis hos os har paastaaet, at Valgmenigheder uden Sognebaand, skiøndt de har baade Ordination,