For mange Aar siden levede en Keiser, som holdt saa uhyre meget af smukke nye Klæder, at han gav alle sine Penge ud for ret at blive pyntet. Han brød sig ikke om sine Soldater, brød sig ei om Comedie eller om at kjøre i Skoven, uden alene for at vise sine nye Klæder. Han havde en Kjole for hver Time paa Dagen, og ligesom man siger om en Konge, han er i Raadet, saa sagde man altid her: »Keiseren er i Garderoben!« -

I den store Stad, hvor han boede, gik det meget fornøieligt til, hver Dag kom der mange Fremmede, een Dag kom der to Bedragere; de gave sig ud for at være Vævere og sagde, at de forstode at væve det deiligste Tøi, man kunde tænke sig. Ikke alene Farverne og Mønstret var noget usædvanligt smukt, men de Klæder, som bleve syede af Tøiet, havde den forunderlige Egenskab at de bleve usynlige for ethvert Menneske, som ikke duede i sit Embede, eller ogsaa var utilladelig dum.

»Det var jo nogle deilige Klæder,« tænkte Keiseren; »ved at have dem paa, kunde jeg komme efter, hvilke Mænd i mit Rige der ikke due til det Embede de have, jeg kan kjende de kloge fra de dumme! ja det Tøi maa strax væves til mig!« og han gav de to Bedragere mange Penge paa Haanden, for at de skulde begynde paa deres Arbeide.

De satte ogsaa to Væverstole op, lode som om de arbeidede, men de havde ikke det mindste paa Væven. Rask væk forlangte

m H. C. Andersens Hus, Odense. (Kgl. Bibl. MS phot. 52,8°). 4 bl. koncept, i samme hæfte som foreg. eventyr. Facs.udg.: Danske Digtere ved Arbejdet, I: H. C. Andersen-Manuskripter, med Indl. af Paul V. Rubow, 1933 (heri også Historien om en Moder) - og Manuskripter i H. C. Andersens Hus, Odense, II 1949.

A EB 3-37 s. 52-60 (Bibl. 305). A ² EB 3-46.

B EP-50 s. 24-30 m. 2 ill. B ² EP-54.

C SS 19-55 s. 18-23.

D EHP 1-62 s. 135-41 m. 2 ill.

8 Garderoben] Klædeskabet B. 12 forstode] forstod C, forstode D. 19 have,] herefter « A.