yndig og ligefrem! Og han taler saamænd lige som Du og jeg; det kan ikke Generalens! Var ikke ogsaa Georg igaar reent fortumlet af Henrykkelse over den yndige Medfart, han fik hos Greven; og idag er jeg det, efter at have talt med den mægtige Mand. Var det nu ikke godt, at vi ikke satte Georg i Haandværkslære! Evner har han.«

»Men de maae have Hjelp udenfra!« sagde Faderen.

»Den har han nu faaet,« sagde Moderen; »Greven talte med klare, tydelige Ord!«

»Det er dog fra Generalens, det er gaaet ud!« sagde Faderen. »Dem maae vi ogsaa takke.«

»Det kunne vi gjerne!« sagde Moderen; »men jeg troer ikke der er Meget at takke for; Vorherre vil jeg takke, og ham vil jeg ogsaa takke, fordi den lille Emilie kommer sig!«

Det gik fremad med hende, det gik fremad med Georg; i Aarets Løb fik han den lille Sølvmedaille og senere den større.

»Det var dog bedre, om han var kommen i Haandværkslære!« sagde Portnerkonen og græd; »saa havde vi nu beholdt ham. Hvad skal han i Rom? Jeg faaer ham aldrig mere at see, selv om han kommer hjem igjen, men det gjør han ikke, det søde Barn!«

»Men det er hans Lykke og hans Hæder!« sagde Faderen.

»Ja, Tak skal Du have, min Ven!« sagde Moderen, »Du snakker, hvad Du ikke mener; Du er ligesaa bedrøvet, som jeg.«

Og det havde sin Rigtighed baade med Bedrøvelsen og med Afreisen. Det var en stor Lykke for det unge Menneske, sagde alle Folk.

Og der blev taget Afsked, ogsaa hos Generalens; men Fruen viste sig ikke, hun havde sin store Hovedpine. Generalen fortalte til Afsked sin eneste Anecdote, hvad han havde sagt til Prindsen, og hvad Prindsen havde sagt til ham: »De er uforlignelig!« og saa rakte han Georg sin Haand, slat Haand.

Emilie rakte ogsaa Georg sin Haand, og saae næsten bedrøvet ud, men Georg var dog den meest Bedrøvede.

--------

Tiden gaaer, naar man bestiller Noget, den gaaer ogsaa, naar man ikke bestiller Noget. Tiden er lige lang, men ikke lige nyttig. For Georg var den nyttig og slet ikke lang, uden naar

7 udenfra] uklart k, udefra r. 11 »Dem]« mgl. A. 30 Anecdote - 32 Haand] t til disse ord findes bagpå overklæbning i r, se s. 240,17. 37 For] de flg. 22-13 lin. står i r på en overklæbning, på hvis bagside de første 2-3 lin. er skrevet og delvis streget. Begyndelsen findes ikke i k.