Oldefa'er var saa velsignet, klog og god, vi saae Alle op til Oldefa'er; han kaldtes egenlig, saa langt jeg kunde huske tilbage, Fa'erfa'er, ogsaa Mo'erfa'er, men da min Broder Frederiks lille Søn kom i Familien, avancerede han til Oldefa'er; høiere op kunde han ikke opleve! Han holdt saa meget af os Allesammen, men vor Tid syntes han ikke at holde rigtig af: »Gammel Tid var god Tid!« sagde han; »sindig og solid var den! nu er der saadan en Galop og Venden op og ned paa Alt. Ungdommen fører Ordet, taler om Kongerne selv, som om de vare dens Ligemænd. Enhver fra Gaden kan dyppe sin Klud i raaddent Vand og vride den af paa Hovedet af en Hædersmand!«

Ved saadan Tale blev Oldefa'er ganske rød i Ansigtet; men lidt efter kom igjen hans venlige Smiil og da de Ord: »Naa, ja! maaskee tager jeg noget feil! jeg staaer i gammel Tid og kan ikke faae ret Fodfæste i den nye, Vor Herre lede og føre den!«

Naar Oldefa'er talte om gammel Tid, var det ligesom om den kom tilbage til mig. I Tankerne kjørte jeg da i Guld-Karreet med Heidukker, saae Laugene flytte Skilt i Optog med Musik og Faner, var med i de morsomme Julestuer med Panteleg og Udklædning. Der var jo rigtignok ogsaa i den Tid meget Fælt og Grueligt, Steiler, Hjul og Blods-Udgydelse, men alt det

k Collin 36,4° IV:120. 3 hl. koncept.

r Holger Laage-Petersens samling, MS 505. Firsidet ark renskrift.

O For Ide og Virkelighed (se s. 126 note O ), 1870 II s. 244-49. Udkom sept. 1870. (Bibl. 1002). En urettet førstekorrektur dat, 27/8 70 er bevaret som Laage-Petersens samling nr. 4 477.

A NEH 9-72 s. 19-24 (Bibl. 1017).

B EHF 5-74 s. 16 2-68 m. 2 ill.; titlen er indtegnet i den første.

1 Oldefaer k; Oldefa'er af Hans Christian Andersen r, overklæbet med strimmel hvorpå Oldefader; Oldefa'er O, dog Oldefader i korrekturen; Oldefa'er A, Oldefader tegnet B. 4 Mo'erfa'er] Mo'erf'aer fejl A. 9 Venden op og ned] i eet ord krO. 10 dens] deres rO. 21 Der - 9 Frederik] overklæbning over længere version h, på bagsiden fragment af Lysene, se s. 145 note f. 22 Blods-] Blod- rO.