Der var i et Kloster en ung Munk ved Navn Urbanus, from og flittig var han og ham var betroet Nøglerne til Klostrets Bog-Samling og ^* han vogtede trolig denne Skat, skrev mange skjønne Bøger og studerede meget i de andre Bøger og i den hellige Skrift. Da fandt han hos ^* Apostelen Paulus det Bibel-Sprog »For Gud er tusinde Aar som een Dag og een Nattevagt.« Dette syntes den unge Munk reent umuligt, han ikke kunde eller mægtede at troe det og han plagede sig i Tvivl og Grublen.

Da skeete det en Morgen at Munken gik ned fra det skumle Bogkammer ud i den ^* solbelyste smukke Klosterhave, der sad en lille broget Skov-Fugl i Haven, den søgte nogle Smaa-Korn og fløi op paa en Green, hvor den sang ganske forunderligt deiligt. - Og saa var den lille Fugl slet ikke sky, den lod Munken komme heelt hen til sig og han havde gjerne fanget den, men Fuglen fløi fra Træ til Træ, Munken fulgte efter den, og altid sang den ^* med klar og deilig Røst, men den lod sig ikke fange, skjønt den unge Munk forfulgte den et godt Stykke fra Klosterhaven ind i Skoven. ^* Endelig lod han det være og vendte igjen om til Klosteret; men Alt hvad han saae syntes ham nu forandret. Alt var blevet mere udstrakt, større og smukkere, baade Bygningen og Haven, og istedenfor den lave, gamle lille Klosterkirke, stod nu en mægtig Domkirke med tre Taarne. Det kom Munken sælsomt og næsten ^* trolddomsagtigt for. Og da han kom til Klosterporten og med Tøven trak i Klokkestrengen, da traadte ham imøde en ham ganske ubekjendt Portner, der veeg bestyrtset tilbage ^* for ham. - Nu skred Munken henover Klosterkirkegaarden, paa den var saa mange mange

t Collin 36,4° V:7. 1 bl. 4°, titel tilføjet med anden hånd. Ikke tidl. trykt på dansk.

4 ^* han vogtede] vogtede t. 6 ^* Apostelen] Apostelens t. 12 ^* solbelyste] lyse, hvortil føjet solbe t. 18 ^* med] men t. 20 ^* Endelig] Endlig t. 25 ^* trold-] trol- t. 28 ^* for] vor t.