|
|
|
|
|||||||
|
|
Fru Line vilde ikke have sagt dette Ja; for det var jo ikke det afgørende, dette med de andre; men ... - Ja, det ligner vos! nikkede den Gamle - vi har aldrig kunnet taale at se Skørter vi Folk fra Egesborg ... Men naar han har faaet en Kone som Du, Fanden skulde ta' ham, at han saa ikke kan holde sig til Dig. Hvor er han, Bæstet? - Aa, Onkel, det nytter ikke ... - Jeg er taget herover for det samme! - Ja, men ... - Hvor er han? Er han maaske stukket af fra det hele? - Nej, han ... - Naa? - Aa, Onkel Joachim, jeg beder Dig ... jeg kender ham ... Og Menneskene er jo nu engang, som de er ... - Gu' er de ej! Hvor har Du ham? Naa? - Han har lukket sig inde i Taarnet ... - Jeg skal da vel ikke op af flere Trapper? - Nej, det er herude ved Entréen ... Men, han lukker Dig ikke ind, Onkel. - Det skal vi faa at se! ... Er hun kommet væk, Lærermo'eren? - Ja ... - Har I faaet en ny? Ja ... - Ligger han ogsaa i med hende? Fru Uldahl rødmede, men maatte ogsaa smile: - Aa, Onkel dog ...! Joachim stavrede ivrig ud i Entréen og hen til Taarndøren. Fru Line blev i Dagligstuen. - Nils! kaldte den Gamle, og hans Røst gjaldede mod Loft og Vægge - Jeg vil tale med Dig, Nils ..! og da der intet Svar kom, huggede han hidsig Stavens Dupsko ind mod Dørfyldingen - Hører Du ikke, Dreng! Tror Du, jeg er kommet herover for at holdes for Nar? Fru Line viste sig i Dagligstuedøren: - Han lukker ikke op, sagde hun - om Du saa satte Ild paa Gaarden! Men nu steg Vreden den Gamle til Hjernen som ved et |
|
|||||||
|
|
||||||||||
|
|
|
||||||||