Indeholdte værker:

Indhold

Begyndelseslinier

Principper for tekstredaktionen

Naar mangen hafuer tancke slig

MJn kappe lu-bar er saa nær

J store giecker, J, som høyre vill' opstige

Saa lidet som en Sole grand

Guld och Sølff kand snart forsuinde

DEn lille nøgen Dreng/ den rette Pudsedriffver

HEr Sehsted/ ædle Siæl/ den glade Dag er kommen

HVad skal den rijge Pærle-krands

VEl an Her Bering legger hen

NEy! Kierlighed ey tuingis vil

HÆc est illa dies, qvæ tanti conscia gaudj

HEr Melvin/ høy-fornemme Ven

Saa snart vor barndoms leege tid

ENddog/ Her Gjse/ jeg ey veed

ENd dog/ Her Broberg/ Jeg kand ey

ENd dog Jeg ey kand spaae/ Jeg dog saa vel hukommer

FOrelskte Hjerter/ fromme par

SOm Byrden tung aff enlig Mand

Forelskte hjerter/ ædle par

J mindes vel vor Barndoms Tid

21.Clarissimo Viro, SponsoBERTRAMO FROMMIOsuo,Ducenti sui similemINGERAM SIDENBURGIAMSponsam. Kiøbenhaffn/ Tryckt hos Jørgen Lamprecht.

Sic Venus et parili junguntur Amore Minerva

O dydig Brud! umuligt er

Agter hvad i disse dage

REt saa; ret lige saa vil med frit Moed begyndes

SEe der! See der! Om jeg i gaar kom ey til Maade

NAar Hjorten saaret er med pjl

26. Den under-fulde Egtestand/ nogenledis fremstillet udi dend Erlig/ agtbar oc velfornemme unge Mands Sr. Jacob Søfrensen oc dend Ærbaarne/ Dyderig oc meget GudfryctigeMatronis Sophia Amalia Brun Deris velbegyndte oc Christelig sluttede Egteskab/ hvis høytidelige Fuldbyrdelse er berammet til den 15. Martii 1677. Under den MelodieFlorabella see til mig/ for din etc. Tryct i Kiøbenhaffn Aar 1677.

FUld aff Vunder/ fuld aff Kunst

HVo fast har grundvol lagt/ hans bygning fast ved blifver

J Nipske Nimpher færne Møer

Saa tilig som vi faaer henkast vor Børne-leege

HUad art af Vers kand findis paa

Bort nu med knippelskrin och Stok

Hans Hanssøn voris gode ven

Saa er den gode Dag omsider da oprunden

En Sommers Nat J tykken krat

Altingest har sin visse Tjd

SAa mange Zopyros/ i fordom dage sig

VEl an Høy-ædle Holck/ min Danske Sang-Gudinde

Hvad under Himlens tag och høye bygning findes

HVem skarpen Torn fryctactig giør

Kom ædle Sindsens trøsterinde

HVo frem ved Bogen acter ret

FOr meget och for lidet gjør

At den Høyædle Holk er til Friherre vorden

HVad er det for en Larm oc Bang

OP Fama snart op hastelig

At Jeg Saa Pytagorisk gaar

Stoor-mægtigste Monarch, o Potentaters Krone

HVor mangen høy bedrift oc herlig Mandoms prøfve

ALmæctig Himmel ach hvad det

KOm ædle Titan/ kom du store Verdens øye

REys op/ o Danmark/ nu din høye Spjr och Krone

PRintzcessers klare Sool/ Førstinders pract och smykke

VElkommen gyldne Soel och Ljus

Saa kand en hastig Storm den allerstørste Ceder

SAa lader Himlen nu den glade dag oprinde

Her GABEL, J fortørnes ej

FOrsee dig nu Gradiv/ rym hen til andre Riger

BOrt blege Missgunst du/ som vilt dig selff opæde

DEn gamle Tjd forsuinder hen

SAa kand den ædle Dyd ey maal oc maade settis

O ædle Siæl, Far ævig vel

TJl store Helters Roes oc Loff

EN Trofast ven/ som teer sig huld

ACH Skat, Ach ædle Landsens Skat

64.PIIS MANIBUSPerillustris admodum & incomparabilis.HEROIS, Viride Patria universa prolixe meriti,DN. TAGONISTOTTIJ, Domini de Erichsholm,Eqvitis avrati & Regni Senatorisamplissimi.

LVgendi cineres et nunqvam lumine sicco

Ach Himmel/ Himmel/ ach hvad skal jeg nu paafinde

DV nock-hiemsøgte Cimber-land

HOlt stille med dit salte Vand

JT bedre Paafund ingen veed

Skal nu den same pen/ som eders nafn indførde

VEl sterke been' hâr den/ der medgang vel kand bære

ALt det som hafver Ljf och Aand

Om skønt ey nogen kand paa Jorden her opstige

Om mig et huus en tid lang hen

Kand Jonas græmme sig och vilde gaae til døde

ACh! ney: min Broder/ ney: hvorledis vi det mage

75. [Den Høj-ædle og Velbaarne, og nu Høj-Salige Fr. Elisabeth Høg Frieherrinde af Holk, Til Højprislig Ære-Minde.]

Kand da Naturen af sit rige skjød ey gifve

MEd Stiil och Pæn/ mand dig vel hen

JEg uforfaren var/ der jeg saa hart blef prøved

LAd Sommer-Rosen sig med høye Farfver pryde

EY ringe det er kunst/ af Barns been op at rende

NAar Jphigenia sig hen

Ach æd[l]e Søster ach hvad det

HEr hviler Jeg saa stif som stok

Den graadig alders skarpe tand

At du Gudfryctig varst och som dit nafn udtyder

DEn som aff Byrd og Blod var Hiemme ædel baaren

Min døde Krop vel Jordis kand

Ja fromme Walter/ Ja/ du varst for Himmel-værdig

J Dødsens sidste Tjd en trofast ven at tjene

VEl maae den mørke graf/ o fromme HJORT/ fortære

Det er/ ô Danske Mand uqvems

HVad vjse Mænd i fordum Tjd

At den forblummet Juvenal

Saa bold som Rosen er: saa kort en Tjd den Hafver

Om stjl och malning ret skal gunst

HVad lofligt vore Formænd her

OM Ennius med nogen skjel

See Eiler Eilerssøn af Holchis stamme baaren

Ædel af hierte velbaaren af ætt

Jo Reenere korn, io striidere halm

98. [Over hans Høje Excellences Gyldenløves Navn.]

Som Guld er purt, och Løfven sterk

Af Guld och Løfve Jeg har nafn

Som Guld sin prøfve staaer, och Løfven ikke viger

Som Guld sin prøfve staaer och Løfven kamp ey necter

Som guld sin prøfve staaer

Vel har Jeg nafn af Løfve

Jeg næfnes af det fine guld

Vel hafver Jeg mit nafn af Løfve

Som Gylden malm er puur och reen

Som Guld er puurt och Løfven sterk

Til sengs med hunde hvo som gaar

For intet faar mand intet

101. [Gravskrift over admiral Jacob Obdam. 1665.]De exitu infausto sed gloriosoMagni Herois ObdamiBatavorum Thalassiarcbæ.

Exeqvias Pelagus divisit et Ignis et Æther

Hier richten Fewer, Meer vnd Luft die grabstat zu

Begrafven Opdam blef i Luft och Ild och Haf

Min faders lyst min moders trøst

Med Faders suck och moders skrig

Min ædle faders dyd min Moders hæld och ære

Som Hund mod anden teer sig vreed

106. latinske, tyske og danske epigrammer.]

Durus Durandus jacet hic sub marmore duro

Vina mihi vitam, mortern mihi vina dederunt

Hie ligt Her Schultus, der hies Kordt

Hic jacet Jon Prest, qvi dedit suum

O Deus omnipotens vituli miserere Johannis

Hic jacet Dominus Magister

Hie ligt Meister Peter im grunen grass

Epit: Ronsardi Poëtæ

F. M. Hardenb

Hic situs est Bentzon superis invisus et imis

Conditur hoc tumulo Lucretia nomine, salve

Eines von einen Kuss gestorbenen

Oscula prosternunt, qvem nulla nee arma nee hostis

Oscula si perimunt, dulci qvæ dantur ab ore

Op hjertens lyst och velbehag

Som Jeg af arf ælds tid med mine floders væde

En knude sammen knyt af guld och ædle steene

Min anden Jeg, min ædle Møe

Frisk op lad skaal och glass omgaa

En diefvelblandet tyf mit kammers høyd har maalit

113. [2 fragmenter til Ejler Holck, 1671.]

Hvad holder det dog hart, før nogen sig opsvinger

Vel er det vanskeligt, før sig en Mand opsvinger

Hvor langsom Natten gaar, mand sig igjen dog fryder

Høy ædle Cimber Helt hvis Høye værd och ære

Om Phoebus af sin milde gunst

Ja store Cimber Helt Høybaarne Gyldenløwe

Ved hver af de bogstafvers tal

DÆdala Pallas, Cur manet alta

MOenius cautum vates commendat Ulyssem

LArgiflui qvondam Permessi ad fluminis undas

VTile miscentes dulci, figmenta Poetæ

Ach aff det haarde band oc lengsels tunge Nød

Ak! af den falske List og hiertelig Fortred

125.Myrtillo Klage-Lied eine allerliebste Amaryllis, als sie eine lange Zeit auf frembde Oerter war verreist, vertered paa Dansk af A. B.

Ach Amaryllis hast du denn

Ak! Amaryllis har du slet

Ach gaar i Sene Tider gaar

Ak hvad er det, at J mig saa

Ach hvad schall dog Daphnis hyrde

Ach mit Hierte Vill besvime

At en huer sig monne bucke

Blinde Dreng, huis Piil oc bue

Celadon ey mere Klager

Daphnis gik for nogle Dage

Dend schønne Huis tienner och egen Jeg er

Det sidste Mand Fra Doris hørde

Dybe Hiertens Tancher

Ej nogen tid aff Aganippes kilde

Engel-søde Galathe

For din schiønhed[s] høie trone

Fuld af Sorg og Hiertens Qvide

Galathea Streng oc wild

Har da hver een Jordens ende

Hvad kand ulykken nu

Hvor viit skal ô Dorinde Sig

Klare Stierne Sylvia

Kom ô Skiønnist Hyrdemøe

Kom ædle Lius ald verdenss øye

Kunde nogen ting forhindre

Milde Soel hui lader du

Mincia Hyrdinders Ære

Min Smerte er Saa megit stor

Min ædle perle Sylvia

Min ædle Phyllis om du er

Maa ieg ey med Lette Vinger

Maatte jeg af Hippocren

Naar Bierge, Dall og Skove

Naar Himlen Sielff ey Vill udgyde

O min Siell huor mange Dage

Op hiertens suck oc graad vær rede

O skiønne Galathe

O Wrede Sind ô haarde Steen

Skall det Endelig nu wære

Skiønne Galate, hvort hen?

Skiønne men dog Skarpe Rose

Sylvia, hvor længe

Vil mig ulychen da

Frisk op naar Dieffvelen giør sig vred

Huad schal Rydtzer nu anfange

Jeg kand ikke tie her

See den skidne Bonde-giek

ARme Hierte du med Skiel/ Snart dig vel

At den som Himmelen besider

BEklemte Siæl/ hvad vilt du vanke

DEn ædle Glædens Skat

Ej nogen med fuld vigtig' ord

Herre Gud, hvor længe

HVem skal jeg min Angist Klage

Hvi min Lykke sover du?

JEg ikke noksom kand med Ord

Lykken kommer, lykken gaar

Min bange Siel [maa] falde

MJn kummerfulde Siæl i mig

183. Metamorphosis Epicuri.

Pius vivam, nunc est hora

Nu vill ieg slett lade fare

Naar Haarden storm sig af de skiulte stæder

Naar mig Nøden haardest plager

O kommer alle frem

Paa Syndsens Torv for langen Tiid

Ret som de klare Søer oc stride floders wand

Ørnen med sin lette winger

Den salig her og hisset er, som sig

Hvi fnyser saa den trodsig Hedensk hær

At du forfares, Jsrael

Lof være Gud som har saa vel

Min Sjæl och aand sig fryder

Ja milde naadsens Fader

Du Lade gak til Myren bort

Med Hykelske retfærdighed

I Min indvol och mit hjerte

Vilt du, min Sjæl, som det sig bør

Du verdsens Barn som al din tid

Saaledis vil Jerusalem

Jeg takker Gud at Jeg er ey

O vee hvor ilde mig bekom

Hvad er O Gud din Miskundhed

Hvad vilt du Dødelige

Loed Gud ey mig omringe

ACh kunde søden Rose sig

Mod huer Quintin aff Fryd oc Lyst

Min ædle Brahe, wel kand dig

Wed sliben blifver Jernet klar

Holt dig stille Røde Morgen

Kand Jeg vell uden Klage

Mit paa munden allerbest

Vel dend som mon Fornøyet være

Ah at dog en Trois Gnist

AH hvor jeg længis efter dig JEsu min

GUDS Loffvis tvende Tafler er'

O Fader vor/ i Himlen boer