Udgiver:
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Udgivelsessted:
Kbh.
Udgivelsesdato:
1984-86

Indeholdte værker:

Indhold
Begyndelseslinier
Principper for tekstredaktionen
Naar mangen hafuer tancke slig
MJn kappe lu-bar er saa nær
J store giecker, J, som høyre vill' opstige
Saa lidet som en Sole grand
Guld och Sølff kand snart forsuinde
DEn lille nøgen Dreng/ den rette Pudsedriffver
HEr Sehsted/ ædle Siæl/ den glade Dag er kommen
HVad skal den rijge Pærle-krands
VEl an Her Bering legger hen
NEy! Kierlighed ey tuingis vil
HÆc est illa dies, qvæ tanti conscia gaudj
HEr Melvin/ høy-fornemme Ven
Saa snart vor barndoms leege tid
ENddog/ Her Gjse/ jeg ey veed
ENd dog/ Her Broberg/ Jeg kand ey
ENd dog Jeg ey kand spaae/ Jeg dog saa vel hukommer
FOrelskte Hjerter/ fromme par
SOm Byrden tung aff enlig Mand
Forelskte hjerter/ ædle par
J mindes vel vor Barndoms Tid
21.Clarissimo Viro, SponsoBERTRAMO FROMMIOsuo,Ducenti sui similemINGERAM SIDENBURGIAMSponsam. Kiøbenhaffn/ Tryckt hos Jørgen Lamprecht.
Sic Venus et parili junguntur Amore Minerva
O dydig Brud! umuligt er
Agter hvad i disse dage
REt saa; ret lige saa vil med frit Moed begyndes
SEe der! See der! Om jeg i gaar kom ey til Maade
NAar Hjorten saaret er med pjl
26. Den under-fulde Egtestand/ nogenledis fremstillet udi dend Erlig/ agtbar oc velfornemme unge Mands Sr. Jacob Søfrensen oc dend Ærbaarne/ Dyderig oc meget GudfryctigeMatronis Sophia Amalia Brun Deris velbegyndte oc Christelig sluttede Egteskab/ hvis høytidelige Fuldbyrdelse er berammet til den 15. Martii 1677. Under den MelodieFlorabella see til mig/ for din etc. Tryct i Kiøbenhaffn Aar 1677.
FUld aff Vunder/ fuld aff Kunst
HVo fast har grundvol lagt/ hans bygning fast ved blifver
J Nipske Nimpher færne Møer
Saa tilig som vi faaer henkast vor Børne-leege
HUad art af Vers kand findis paa
Bort nu med knippelskrin och Stok
Hans Hanssøn voris gode ven
Saa er den gode Dag omsider da oprunden
En Sommers Nat J tykken krat
Altingest har sin visse Tjd
SAa mange Zopyros/ i fordom dage sig
VEl an Høy-ædle Holck/ min Danske Sang-Gudinde
Hvad under Himlens tag och høye bygning findes
HVem skarpen Torn fryctactig giør
Kom ædle Sindsens trøsterinde
HVo frem ved Bogen acter ret
FOr meget och for lidet gjør
At den Høyædle Holk er til Friherre vorden
HVad er det for en Larm oc Bang
OP Fama snart op hastelig
At Jeg Saa Pytagorisk gaar
Stoor-mægtigste Monarch, o Potentaters Krone
HVor mangen høy bedrift oc herlig Mandoms prøfve
ALmæctig Himmel ach hvad det
KOm ædle Titan/ kom du store Verdens øye
REys op/ o Danmark/ nu din høye Spjr och Krone
PRintzcessers klare Sool/ Førstinders pract och smykke
VElkommen gyldne Soel och Ljus
Saa kand en hastig Storm den allerstørste Ceder
SAa lader Himlen nu den glade dag oprinde
Her GABEL, J fortørnes ej
FOrsee dig nu Gradiv/ rym hen til andre Riger
BOrt blege Missgunst du/ som vilt dig selff opæde
DEn gamle Tjd forsuinder hen
SAa kand den ædle Dyd ey maal oc maade settis
O ædle Siæl, Far ævig vel
TJl store Helters Roes oc Loff
EN Trofast ven/ som teer sig huld
ACH Skat, Ach ædle Landsens Skat
64.PIIS MANIBUSPerillustris admodum & incomparabilis.HEROIS, Viride Patria universa prolixe meriti,DN. TAGONISTOTTIJ, Domini de Erichsholm,Eqvitis avrati & Regni Senatorisamplissimi.
LVgendi cineres et nunqvam lumine sicco
Ach Himmel/ Himmel/ ach hvad skal jeg nu paafinde
DV nock-hiemsøgte Cimber-land
HOlt stille med dit salte Vand
JT bedre Paafund ingen veed
Skal nu den same pen/ som eders nafn indførde
VEl sterke been' hâr den/ der medgang vel kand bære
ALt det som hafver Ljf och Aand
Om skønt ey nogen kand paa Jorden her opstige
Om mig et huus en tid lang hen
Kand Jonas græmme sig och vilde gaae til døde
ACh! ney: min Broder/ ney: hvorledis vi det mage
75. [Den Høj-ædle og Velbaarne, og nu Høj-Salige Fr. Elisabeth Høg Frieherrinde af Holk, Til Højprislig Ære-Minde.]
Kand da Naturen af sit rige skjød ey gifve
MEd Stiil och Pæn/ mand dig vel hen
JEg uforfaren var/ der jeg saa hart blef prøved
LAd Sommer-Rosen sig med høye Farfver pryde
EY ringe det er kunst/ af Barns been op at rende
NAar Jphigenia sig hen
Ach æd[l]e Søster ach hvad det
HEr hviler Jeg saa stif som stok
Den graadig alders skarpe tand
At du Gudfryctig varst och som dit nafn udtyder
DEn som aff Byrd og Blod var Hiemme ædel baaren
Min døde Krop vel Jordis kand
Ja fromme Walter/ Ja/ du varst for Himmel-værdig
J Dødsens sidste Tjd en trofast ven at tjene
VEl maae den mørke graf/ o fromme HJORT/ fortære
Det er/ ô Danske Mand uqvems
HVad vjse Mænd i fordum Tjd
At den forblummet Juvenal
Saa bold som Rosen er: saa kort en Tjd den Hafver
Om stjl och malning ret skal gunst
HVad lofligt vore Formænd her
OM Ennius med nogen skjel
See Eiler Eilerssøn af Holchis stamme baaren
Ædel af hierte velbaaren af ætt
Jo Reenere korn, io striidere halm
98. [Over hans Høje Excellences Gyldenløves Navn.]
Som Guld er purt, och Løfven sterk
Af Guld och Løfve Jeg har nafn
Som Guld sin prøfve staaer, och Løfven ikke viger
Som Guld sin prøfve staaer och Løfven kamp ey necter
Som guld sin prøfve staaer
Vel har Jeg nafn af Løfve
Jeg næfnes af det fine guld
Vel hafver Jeg mit nafn af Løfve
Som Gylden malm er puur och reen
Som Guld er puurt och Løfven sterk
Til sengs med hunde hvo som gaar
For intet faar mand intet
101. [Gravskrift over admiral Jacob Obdam. 1665.]De exitu infausto sed gloriosoMagni Herois ObdamiBatavorum Thalassiarcbæ.
Exeqvias Pelagus divisit et Ignis et Æther
Hier richten Fewer, Meer vnd Luft die grabstat zu
Begrafven Opdam blef i Luft och Ild och Haf
Min faders lyst min moders trøst
Med Faders suck och moders skrig
Min ædle faders dyd min Moders hæld och ære
Som Hund mod anden teer sig vreed
106. latinske, tyske og danske epigrammer.]
Durus Durandus jacet hic sub marmore duro
Vina mihi vitam, mortern mihi vina dederunt
Hie ligt Her Schultus, der hies Kordt
Hic jacet Jon Prest, qvi dedit suum
O Deus omnipotens vituli miserere Johannis
Hic jacet Dominus Magister
Hie ligt Meister Peter im grunen grass
Epit: Ronsardi Poëtæ
F. M. Hardenb
Hic situs est Bentzon superis invisus et imis
Conditur hoc tumulo Lucretia nomine, salve
Eines von einen Kuss gestorbenen
Oscula prosternunt, qvem nulla nee arma nee hostis
Oscula si perimunt, dulci qvæ dantur ab ore
Op hjertens lyst och velbehag
Som Jeg af arf ælds tid med mine floders væde
En knude sammen knyt af guld och ædle steene
Min anden Jeg, min ædle Møe
Frisk op lad skaal och glass omgaa
En diefvelblandet tyf mit kammers høyd har maalit
113. [2 fragmenter til Ejler Holck, 1671.]
Hvad holder det dog hart, før nogen sig opsvinger
Vel er det vanskeligt, før sig en Mand opsvinger
Hvor langsom Natten gaar, mand sig igjen dog fryder
Høy ædle Cimber Helt hvis Høye værd och ære
Om Phoebus af sin milde gunst
Ja store Cimber Helt Høybaarne Gyldenløwe
Ved hver af de bogstafvers tal
DÆdala Pallas, Cur manet alta
MOenius cautum vates commendat Ulyssem
LArgiflui qvondam Permessi ad fluminis undas
VTile miscentes dulci, figmenta Poetæ
Ach aff det haarde band oc lengsels tunge Nød
Ak! af den falske List og hiertelig Fortred
125.Myrtillo Klage-Lied eine allerliebste Amaryllis, als sie eine lange Zeit auf frembde Oerter war verreist, vertered paa Dansk af A. B.
Ach Amaryllis hast du denn
Ak! Amaryllis har du slet
Ach gaar i Sene Tider gaar
Ak hvad er det, at J mig saa
Ach hvad schall dog Daphnis hyrde
Ach mit Hierte Vill besvime
At en huer sig monne bucke
Blinde Dreng, huis Piil oc bue
Celadon ey mere Klager
Daphnis gik for nogle Dage
Dend schønne Huis tienner och egen Jeg er
Det sidste Mand Fra Doris hørde
Dybe Hiertens Tancher
Ej nogen tid aff Aganippes kilde
Engel-søde Galathe
For din schiønhed[s] høie trone
Fuld af Sorg og Hiertens Qvide
Galathea Streng oc wild
Har da hver een Jordens ende
Hvad kand ulykken nu
Hvor viit skal ô Dorinde Sig
Klare Stierne Sylvia
Kom ô Skiønnist Hyrdemøe
Kom ædle Lius ald verdenss øye
Kunde nogen ting forhindre
Milde Soel hui lader du
Mincia Hyrdinders Ære
Min Smerte er Saa megit stor
Min ædle perle Sylvia
Min ædle Phyllis om du er
Maa ieg ey med Lette Vinger
Maatte jeg af Hippocren
Naar Bierge, Dall og Skove
Naar Himlen Sielff ey Vill udgyde
O min Siell huor mange Dage
Op hiertens suck oc graad vær rede
O skiønne Galathe
O Wrede Sind ô haarde Steen
Skall det Endelig nu wære
Skiønne Galate, hvort hen?
Skiønne men dog Skarpe Rose
Sylvia, hvor længe
Vil mig ulychen da
Frisk op naar Dieffvelen giør sig vred
Huad schal Rydtzer nu anfange
Jeg kand ikke tie her
See den skidne Bonde-giek
ARme Hierte du med Skiel/ Snart dig vel
At den som Himmelen besider
BEklemte Siæl/ hvad vilt du vanke
DEn ædle Glædens Skat
Ej nogen med fuld vigtig' ord
Herre Gud, hvor længe
HVem skal jeg min Angist Klage
Hvi min Lykke sover du?
JEg ikke noksom kand med Ord
Lykken kommer, lykken gaar
Min bange Siel [maa] falde
MJn kummerfulde Siæl i mig
183. Metamorphosis Epicuri.
Pius vivam, nunc est hora
Nu vill ieg slett lade fare
Naar Haarden storm sig af de skiulte stæder
Naar mig Nøden haardest plager
O kommer alle frem
Paa Syndsens Torv for langen Tiid
Ret som de klare Søer oc stride floders wand
Ørnen med sin lette winger
Den salig her og hisset er, som sig
Hvi fnyser saa den trodsig Hedensk hær
At du forfares, Jsrael
Lof være Gud som har saa vel
Min Sjæl och aand sig fryder
Ja milde naadsens Fader
Du Lade gak til Myren bort
Med Hykelske retfærdighed
I Min indvol och mit hjerte
Vilt du, min Sjæl, som det sig bør
Du verdsens Barn som al din tid
Saaledis vil Jerusalem
Jeg takker Gud at Jeg er ey
O vee hvor ilde mig bekom
Hvad er O Gud din Miskundhed
Hvad vilt du Dødelige
Loed Gud ey mig omringe
ACh kunde søden Rose sig
Mod huer Quintin aff Fryd oc Lyst
Min ædle Brahe, wel kand dig
Wed sliben blifver Jernet klar
Holt dig stille Røde Morgen
Kand Jeg vell uden Klage
Mit paa munden allerbest
Vel dend som mon Fornøyet være
Ah at dog en Trois Gnist
AH hvor jeg længis efter dig JEsu min
GUDS Loffvis tvende Tafler er'
O Fader vor/ i Himlen boer